11-13 juni Fra San Diego til Sequoia N.P og Kings Canyon.
Kørte Fra San Diego mod Sequia og Kings Canyon. Lang kedelig tur hvor vi nærmest kørte ind gennem Los Angeles igen. Meningsløst !!! Vi overnattede på et Super8-motel i en lille flække som hed Lindsay 20 miles før nat.parken
Kørte ind i Sequia Nationalpark fra morgenstunden og så de imponerende træer og de er bare store og man bliver mere og mere imponeret jo flere man ser. Det er jo ikke fordi de er så høje ( ”kun” omkring 85 meter) men de er sindsygt brede hele vejen op. Det er de største træer i verdenen når men regner i volumen. Vi så ”General Sherman” træet, som er det største i verdenen. Det er imponerende. Grenene på træer er så store som træer vi i Danmark anser for store. Og det tårner sig bare op foran os og man føler sig lidt som en lille myre i forhold til træet. Forholdsmæssigt kan man sige at det svarer til at der står en mus foran et menneske på 2 meter.
På vej gennem parken så vi pludselig en bjørnemor med 2 unger helt tæt på foran bilen. Vi var faktisk lige ved at køre dem ned. De så nærmest ud som om de ikke ænsede os og daskede bare stille og roligt videre. Bjørneungerne så meget søde ud og moderen var egentlig mindre end jeg havde troet. Henriette var ligesom blevet lammet og jeg måtte kalde hende tilbage til virkeligheden og bede hende om at rulle vinduet ned og tage et par billeder. Jeg syntes hun rystede lidt rigeligt på hænderne og det lykkedes ikke for hende at tage nogle billeder. Jeg blev en anelse ærgerlig og rev kameraet fra hende og fik rullet mit eget vindue ned. Jeg fik taget et par halvdårlige billeder af dyrene og vi kørte videre med adrenalinen pumpende i blodet. Det viste sig at Henri havde været bange for at åbne vinduet, da hun troede at bjørnen stod lige uden for. Bjørnene i området som er Black Bears, kan veje fra 100 kg(hunnerne) og op til 450 kg (de største hanner) . Bjørnene lever af bær, rødder og myrer og indimellem fanger de en fisk. Vi er ikke på deres menukort og kan derfor være nogenlunde rolige. Senere så vi også en større bjørn der daskede rundt inde i skoven tæt på vejen.
Her fik Henriette taget nogle fantastiske billeder og her blev der ikke rystet på hånden.
Bjørnene var ikke sorte selvom de hører til racen sorte bjørne. De var lysebrune og kan faktisk antage mange forskellige farver.
Vi besteg iøvrigt også Moro Rock som er et lille bjerg eller rettere sagt en stor sten. Vi havde set billeder af det men blev overrasket over hvor heftig turen var. Alberte måtte opgive da det hele pludselig blev for vildt og der var meget langt ned. Jeg må indrømme at det også var meget skræmmende at gå der med lodrette fald lige ved siden af os og hegn der kun var 40 cm høje. Et uheldigt fald her var lig med en flot tur ned ad klippen, men også den sidste tur overhovedet. Vi var næsten på toppen da Alberte gik kold så jeg gik lige de sidste 50 meter op til toppen og fik et flot skræmmende syn ud over området
Jeg læste lidt bjørnehistorier på nettet om aftenen for at være forbredt til dagen efter og fandt ud af at der var mange problemer med bjørnene i Yosemite, men der skal vi ikke hen endnu.
Dagen efter var det Kings Canyons tur til at opleve Borreskov/Larsen og parken var flot men ikke så imponerende som Sequoia. Vi så lidt vandfald og noget imponerende landskab og vi så også Chicago Stump som er stuppen fra det største træ der nogenside er fældet. Træet blev fældet og skåret i stumper som man så samlede i Chicago i forbindelse med en udstilling. Folk der ikke havde set træerne i virkeligheden troede ikke på at der fandtes så store træer og man prøvede at overbevise dem på denne måde. I Kings Canyon fik vores ”JEEP-4 hjulstrækkeren” lov at lege lidt’ Vi overnatter i Parken på John Muir – Lodge som var lidt for dyr. Det viste sig at være pengene værd da vi sparede en del kørsel og samtidig havde en dejlig terrasse med udsigt ud i parken.
Kørte Fra San Diego mod Sequia og Kings Canyon. Lang kedelig tur hvor vi nærmest kørte ind gennem Los Angeles igen. Meningsløst !!! Vi overnattede på et Super8-motel i en lille flække som hed Lindsay 20 miles før nat.parken
Kørte ind i Sequia Nationalpark fra morgenstunden og så de imponerende træer og de er bare store og man bliver mere og mere imponeret jo flere man ser. Det er jo ikke fordi de er så høje ( ”kun” omkring 85 meter) men de er sindsygt brede hele vejen op. Det er de største træer i verdenen når men regner i volumen. Vi så ”General Sherman” træet, som er det største i verdenen. Det er imponerende. Grenene på træer er så store som træer vi i Danmark anser for store. Og det tårner sig bare op foran os og man føler sig lidt som en lille myre i forhold til træet. Forholdsmæssigt kan man sige at det svarer til at der står en mus foran et menneske på 2 meter.
På vej gennem parken så vi pludselig en bjørnemor med 2 unger helt tæt på foran bilen. Vi var faktisk lige ved at køre dem ned. De så nærmest ud som om de ikke ænsede os og daskede bare stille og roligt videre. Bjørneungerne så meget søde ud og moderen var egentlig mindre end jeg havde troet. Henriette var ligesom blevet lammet og jeg måtte kalde hende tilbage til virkeligheden og bede hende om at rulle vinduet ned og tage et par billeder. Jeg syntes hun rystede lidt rigeligt på hænderne og det lykkedes ikke for hende at tage nogle billeder. Jeg blev en anelse ærgerlig og rev kameraet fra hende og fik rullet mit eget vindue ned. Jeg fik taget et par halvdårlige billeder af dyrene og vi kørte videre med adrenalinen pumpende i blodet. Det viste sig at Henri havde været bange for at åbne vinduet, da hun troede at bjørnen stod lige uden for. Bjørnene i området som er Black Bears, kan veje fra 100 kg(hunnerne) og op til 450 kg (de største hanner) . Bjørnene lever af bær, rødder og myrer og indimellem fanger de en fisk. Vi er ikke på deres menukort og kan derfor være nogenlunde rolige. Senere så vi også en større bjørn der daskede rundt inde i skoven tæt på vejen.
Her fik Henriette taget nogle fantastiske billeder og her blev der ikke rystet på hånden.
Bjørnene var ikke sorte selvom de hører til racen sorte bjørne. De var lysebrune og kan faktisk antage mange forskellige farver.
Vi besteg iøvrigt også Moro Rock som er et lille bjerg eller rettere sagt en stor sten. Vi havde set billeder af det men blev overrasket over hvor heftig turen var. Alberte måtte opgive da det hele pludselig blev for vildt og der var meget langt ned. Jeg må indrømme at det også var meget skræmmende at gå der med lodrette fald lige ved siden af os og hegn der kun var 40 cm høje. Et uheldigt fald her var lig med en flot tur ned ad klippen, men også den sidste tur overhovedet. Vi var næsten på toppen da Alberte gik kold så jeg gik lige de sidste 50 meter op til toppen og fik et flot skræmmende syn ud over området
Jeg læste lidt bjørnehistorier på nettet om aftenen for at være forbredt til dagen efter og fandt ud af at der var mange problemer med bjørnene i Yosemite, men der skal vi ikke hen endnu.
Dagen efter var det Kings Canyons tur til at opleve Borreskov/Larsen og parken var flot men ikke så imponerende som Sequoia. Vi så lidt vandfald og noget imponerende landskab og vi så også Chicago Stump som er stuppen fra det største træ der nogenside er fældet. Træet blev fældet og skåret i stumper som man så samlede i Chicago i forbindelse med en udstilling. Folk der ikke havde set træerne i virkeligheden troede ikke på at der fandtes så store træer og man prøvede at overbevise dem på denne måde. I Kings Canyon fik vores ”JEEP-4 hjulstrækkeren” lov at lege lidt’ Vi overnatter i Parken på John Muir – Lodge som var lidt for dyr. Det viste sig at være pengene værd da vi sparede en del kørsel og samtidig havde en dejlig terrasse med udsigt ud i parken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar