Vi flyver tilbage til Rarotonga og har lige 2 dge på The Rarotongan Resort & Spa og når lige at finde ud af at Snorklingen her overgår den vi oplevede på Aitutaki lagoon cruise. Jeg svømmer lidt længere ud end vi havde gjprt sidste gang vi var her og finder pludselig de smukkeste koraller og kæmpe stimer af fisk. Jeg får først Alberte med derud og hun er helt vild. Hun vil ind og hente Annika & Henri, så det gør vi. Vi svømmer rundt herude og nyder det og det er lidt ærgerligt at vi ” allerede” skal hjem i morgen. Nogle af fiskene ligger og sover på korellerne, andre følger bare efter os i lang tid. Der er fisk i alle farver og jeg får taget nogle billeder med vores undervandskamera og der er forhåbentligt blevet gode.
Kommer vi tilbage hertil ? Ja , hvis vi er i nærheden, NZ eller AUS , så tager vi helt sikkert herud.
14.maj flyver vi til Honolulu - Hawaii
fredag den 23. maj 2008
Cook Island - Aitutaki 30. april- 12. maj
Vi flyver fra RARO til Aitutaki, en lille flyvertur på 45 minutter. Vi bliver modtaget i den mindste lufthavn vi har set indtil nu (bortset fra Lady Elliot, som ikke rigtigt var en lufthavn) med musik og blomsterkranse som vi får hængt om halsen. KIA ORANA – Velkommen til Aitutaki .
Vi bliver kørt den lille tur til Aitutaki Resort & Spa og sejler over til ” vores egen” lille ø som hedder Akitua. Der er 20 meter fra hovedøen Aitutaki og vi bliver modtaget af en ” kriger” der står i fuld uniform. Han trutter i en muslingeskal og råber nogle meget voldsomme hilsner til os. Vi får at vide at han byder os velkommen.
Vi får tjekket ind og får den fedeste Bungalow lige ud til vandet. Der er dækket op med friske blomster og det viser sig at det er noget der bliver gentaget – hver dag.
Hvis der er noget der hedder Paradis, så er det nok noget der ligner dette. Her er bare dejligt. Her er ro og fred og alt den luksus man kan drømme om. Der er flere tjenere end der er gæster på Resortet og alle er simpelthen så venlige. Her er vel omkring 35 hytter i alt og plads til 70-100. Lige nu er der vel max 40, så her er masser af plads. Aitutaki har en kæmpestor lagune og vandet er turkisblåt.
Vi har 12 skønne dage her og laver INTET. Intet består af små sejlture i havkajakker, badeture, snorkelture, slå hul på kokosnødder, indtagelse af drinks på Bounty Beach Bar, fodring af fisk om aftenen, cykeltur på øen, samle skaller langs kysten samt et lagoon Cruise. Vi toppede det lidt op med en guided ø-rundtur med Elisabeth ( en af de søde ansatte i aktivitetsafdelingen) samt en søndagsmesse i øens kirke. Jeg tog ydermere på en fisketur. Big Game Fishing med Jason Watt. Det hed han sgu. Der var kun mig og så en NZ-lænder med på turen. Vi så en del tun springe ud af vandet, men fangede kun 1 og det var NZ-lænderen der hev det op. Den vejede kun 5-7 kg. På trods af den ringe fangst, så var det en meget hyggelig tur og jeg fik snakket meget med Jason´s far som var med på båden. Meget rart at få et bedre indblik i ø-livet på denne måde.
Vores kirketur var spændende, men den trak ud da præsten lod sig rive med af sine følelser. Han talte ophidset i 45 minutter om at han ville havde stoppet planerne om at der skulle være flyvninger til øen om søndagen. Det er de samme diskussioner som der var i DK for 30-40 år siden. Fodbold om søndagen var ikke populært i kirkelige kredse. Messen bestod af meget sang og det var fascinerende at se hvor meget de gik op i det.
De fleste gæster der er her på resortet, er her som regel kun i 3-5 dage, ganske få er her i en hel uge. Vi er her i 12 dage og får kælenavnet ” the family” Der er heller ikke mange der har børn med. De fleste er her på ” Honeymoon” eller for at fejre deres fødselsdage eller bryllupsdage. Vi er her bare for at slappe af og det er vi gode til.
Stedet er så lille og man kommer nemt til at snakke med nye mennesker. Vi møder blandt andet et sødt par som, Peter & Jo som kommer fra Australien. Utroligt søde mennesker som havde været i Dk flere gange. Peter havde arbejdet på Niels Bohr instituttet og havde venner i Dk, fra dengang. Vi havde nogle hyggelige timer med dem og vi udveklslede adresser osv. Så vi kan mødes hvis vores veje krydses igen.
Vores tur på lagoonen var fabelagtig og vi fik noget af det bedste snorkling vi har prøvet indtil nu. Alberte syntes faktisk at det var bedre en dykkene vi havde i Thailand. Vi sejlede med Aitutaki Adventures ( den gule båd) og kaptajnen var Puna. Utrolig behagelig mand som skabte en dejlig stemning på båden. Vi startede ud med at se 4 skildpadder og sejlede så videre mod snorkling-stedet. Krystalt klart vand – flotte koraller, Giant Clams, tusindvis af forskellige fisk. Utroligt flot. Efter snorklingen tog vi ud på Honeymoon Island og fik lidt frugt og juice, som Punas kone havde forberedt. Honeymoon Island er bare S.M.U.K Færdig!!!
Vi sejlede videre mod One Foot Island hvor vi skulle indtage frokosten som også var forberedt af Puna´s kone. Superlækkert. Der er ingenting på denne ø bortset fra verdens mindste postkontor og verdens mest isolerede toilet. Postkontoret var lukket men toilettet var heldigvis åbent. Annika var glad for det, også selvom der hang blade som toiletpapir. Vi fik en god snak med de andre deltagere på turen under frokosten. Peter & Jo var i øvrigt også med på denne tur. Og vi kom alle trætte hjem til vores paradis igen.
Aitutaki er bare iorden. Det eneste minus man kan sætte er at korallerne og snorklingen lige uden for resortet ikke er i top. Det er ok, men ikke super godt. Til gengæld er alt andet bare iorden. 11 med pil op.
Vi bliver kørt den lille tur til Aitutaki Resort & Spa og sejler over til ” vores egen” lille ø som hedder Akitua. Der er 20 meter fra hovedøen Aitutaki og vi bliver modtaget af en ” kriger” der står i fuld uniform. Han trutter i en muslingeskal og råber nogle meget voldsomme hilsner til os. Vi får at vide at han byder os velkommen.
Vi får tjekket ind og får den fedeste Bungalow lige ud til vandet. Der er dækket op med friske blomster og det viser sig at det er noget der bliver gentaget – hver dag.Hvis der er noget der hedder Paradis, så er det nok noget der ligner dette. Her er bare dejligt. Her er ro og fred og alt den luksus man kan drømme om. Der er flere tjenere end der er gæster på Resortet og alle er simpelthen så venlige. Her er vel omkring 35 hytter i alt og plads til 70-100. Lige nu er der vel max 40, så her er masser af plads. Aitutaki har en kæmpestor lagune og vandet er turkisblåt.
Vi har 12 skønne dage her og laver INTET. Intet består af små sejlture i havkajakker, badeture, snorkelture, slå hul på kokosnødder, indtagelse af drinks på Bounty Beach Bar, fodring af fisk om aftenen, cykeltur på øen, samle skaller langs kysten samt et lagoon Cruise. Vi toppede det lidt op med en guided ø-rundtur med Elisabeth ( en af de søde ansatte i aktivitetsafdelingen) samt en søndagsmesse i øens kirke. Jeg tog ydermere på en fisketur. Big Game Fishing med Jason Watt. Det hed han sgu. Der var kun mig og så en NZ-lænder med på turen. Vi så en del tun springe ud af vandet, men fangede kun 1 og det var NZ-lænderen der hev det op. Den vejede kun 5-7 kg. På trods af den ringe fangst, så var det en meget hyggelig tur og jeg fik snakket meget med Jason´s far som var med på båden. Meget rart at få et bedre indblik i ø-livet på denne måde.
Vores kirketur var spændende, men den trak ud da præsten lod sig rive med af sine følelser. Han talte ophidset i 45 minutter om at han ville havde stoppet planerne om at der skulle være flyvninger til øen om søndagen. Det er de samme diskussioner som der var i DK for 30-40 år siden. Fodbold om søndagen var ikke populært i kirkelige kredse. Messen bestod af meget sang og det var fascinerende at se hvor meget de gik op i det.
De fleste gæster der er her på resortet, er her som regel kun i 3-5 dage, ganske få er her i en hel uge. Vi er her i 12 dage og får kælenavnet ” the family” Der er heller ikke mange der har børn med. De fleste er her på ” Honeymoon” eller for at fejre deres fødselsdage eller bryllupsdage. Vi er her bare for at slappe af og det er vi gode til.
Stedet er så lille og man kommer nemt til at snakke med nye mennesker. Vi møder blandt andet et sødt par som, Peter & Jo som kommer fra Australien. Utroligt søde mennesker som havde været i Dk flere gange. Peter havde arbejdet på Niels Bohr instituttet og havde venner i Dk, fra dengang. Vi havde nogle hyggelige timer med dem og vi udveklslede adresser osv. Så vi kan mødes hvis vores veje krydses igen.
Vores tur på lagoonen var fabelagtig og vi fik noget af det bedste snorkling vi har prøvet indtil nu. Alberte syntes faktisk at det var bedre en dykkene vi havde i Thailand. Vi sejlede med Aitutaki Adventures ( den gule båd) og kaptajnen var Puna. Utrolig behagelig mand som skabte en dejlig stemning på båden. Vi startede ud med at se 4 skildpadder og sejlede så videre mod snorkling-stedet. Krystalt klart vand – flotte koraller, Giant Clams, tusindvis af forskellige fisk. Utroligt flot. Efter snorklingen tog vi ud på Honeymoon Island og fik lidt frugt og juice, som Punas kone havde forberedt. Honeymoon Island er bare S.M.U.K Færdig!!!
Vi sejlede videre mod One Foot Island hvor vi skulle indtage frokosten som også var forberedt af Puna´s kone. Superlækkert. Der er ingenting på denne ø bortset fra verdens mindste postkontor og verdens mest isolerede toilet. Postkontoret var lukket men toilettet var heldigvis åbent. Annika var glad for det, også selvom der hang blade som toiletpapir. Vi fik en god snak med de andre deltagere på turen under frokosten. Peter & Jo var i øvrigt også med på denne tur. Og vi kom alle trætte hjem til vores paradis igen.
Aitutaki er bare iorden. Det eneste minus man kan sætte er at korallerne og snorklingen lige uden for resortet ikke er i top. Det er ok, men ikke super godt. Til gengæld er alt andet bare iorden. 11 med pil op.
Abonner på:
Opslag (Atom)