Cook Island - Rarotonga 26. april - 2. maj

Vi fløj kl. 17 søndag den 27. april. Vi landede lørdag den 26. april. Vi paserede nemlig datolinien. Det skaber en del forvirring. Desværre ikke for pigerne. De får lommepenge om søndagen, og har nu regnet ud at de får dobbelt lommepenge i denne uge – damn!

I lufthavnen, som er på størrelse med en stor benzintank, bliver der taget imod os med lokalmusik. Det er hyggeligt. Desværre er vores ene kuffert væk. Det er den med alt vores tøj. Det er ikke det værste der kan ske, da vores tøj efterhånden er noget slidt og forvasket. Dog er jeg ikke sikker på at vi er kommet til det sted på jorden med det største udvalg. Nå der kører en taske rundt på båndet som kunne ligne vores lidt, og har ejeren af denne taske fået lidt for mange flyver sjusser, så kunne man da godt tage fejl.
På hotellet står vores kuffert heldigvis, Ole var ellers begyndt at regne på forsikringssummen!!

Cook Island er 15 små øer som ligger ca. 3000 km ude i Stillehavet. Øerne er Atoler, der er ”skudt” op i vandet. Øerne er så beskyttet af revet, og her kan man trygt bade. De første 4 dage bor vi på Rarotonga, den største af de 15 øer. Her bor ca. 11.000 mennesker. Som de siger ”har du travlt” så er du kommet til den forkerte ø. Det er meget sigende. Her er stille og roligt, og her er utoligt smukt. Her kan man kun slappe af og bade og lave lektier. Så det gør vi.
Herefter flyver vi 45 minutter i et lille fly ud til en mindre ø gruppe, der hedder Autitaki.
Vi er nået til paradis!! Her ligger der kun vores hotel, som er et super lækkert resort. Vi bor i en bungalow 2 meter fra vandkanten. Der er absolut ingen seværdigheder eller butikker, men udsigten ud over lagoonen er så flot at man kan bruge lang tid, til bare at sidde at kigge ud over vandet. Ellers kan man ro kano eller spille spil eller gå en tur rundt om øen som er ca 1. km rundt. Der bor ca. 10 par alt i alt. (Alberte og Annika er de eneste børn). Her har vi 13 dage, så her skal vi nok få slappet af og lavet nogle lektier. I går var Alberte syg. Hun havde feber og sov hele dagen. Så vi kom stort set ikke uden for en dør. Det er ren luksus at ha´ et badeværelse og en rigtig seng, så alt i alt nyder vi det bare. Vi har også TV. Det er helt underligt at se nyheder efter 3,5 måned uden stort set at ha´ set eller hørt noget fra Europa. Det ser nu ikke ud til at der sker så meget, bortset fra OL forberedelser og ham psykopaten fra Østrig, ja og så madkrisen og faldende boligpriser. Så det hele står der nok, når vi kommer hjem. Det er rigtig Ploynesien det her. I lufthavnen blev der taget i mod os med musik, og vi fik en blomsterkrans om halsen, og en frisk kokosnød at drikke. Om aftenen er der lokale der kommer og optræder med dans og musik. Det er mest børn helt ned til 2 år som danser. De er så søde. Så kommer de hen og byder os op til dans. Vi har så ikke helt deres rytme i kroppen, men det er nu meget sjovt alligevel. Hele vores værelse er pyntet op med blomster, så meget at man ikke kan sove i den duft, og vi måtte ligge dem udenfor. Der er hængekøjer og kanoer til fri afbenyttelse, og en spa afdeling hvor man kan komme ned og få massage. Ja jeg kan bedst beskrive det som paradis.

Annika´s restaurant, er nu blevet udvidet med priser på bestillingsblokken, så nu skal der også regnes ud hvor meget regningen skal lyde på og hvor meget vi skal ha´ tilbage. Hun elsker det, så det er bare fint.

21.-27. april Nordøen - New Zealand

Pludselig bankede det på vores dør. Ole sprang ud af døren, og åbnede døren på klem. I skal køre om bord nu! Jamen kl. var ikke engang halv syv og vi skulle sejle kl. 8!!! Nå vi skyndte os i tøjet og trillede frem mod færgen. En flot færgetur på 3 timer hvor Ole stod ude på dækket og nød synet af delfiner og pingviner. Det blæste en hel del, så vi andre gik ind og så en film.

På nordøen gjorde vi første holdt ved en vulkan. Landskabet er ikke så flot som på sydøen. Vi overnattede på en campingplads, som mest af alt mindede om en lejrskole. Næste morgen havde vi planer om at komme op på vulkanen. Man kunne tage en cabinebane noget af vejen derop, men de lovede snevejr, hvorfor vi ikke kunne komme derop. Isteden tog vi på vulkanmuseum, hvor man bla. kunne prøve et jordskælv med 6,2 på richterskalen. Det var rimeligt hæftigt. Det viste sig at der havde været et jordskælv ret tæt på os den dag da vi var 200 meter under jorden – det mærkede vi heldigvis ikke noget til!!

Vi er i et område hvor der er godt gang i undergrunden. Det hele syder og bobler. Især da vi kommer til Rorotua. Her lugter hele byen af æggebomber. Der er gejsere og varme kilder, og mudderpøle som syder og bopler, og overalt damper det op fra jorden. Vi har allerede prøvet et sådan bad, så det springer vi over. På campingpladsen er der en earth oven, hvor man kan tilberede sin mad, og alle hoteller og campingpladser har sin egen varme kilde med diverse bade. Pludselig så vi vores ”venner” fra flyveren. Bew og Sam, og fik en lille sludder med dem. Det var nu pudsigt at møde dem igen. I Rorotua var vi inde og besøge en Mauri landsby – Ta Paui. Her fik vi majskolber som var kogt i en

kilde med kogende varmt vand. Der var ikke mange andre end os og så en masse asiater, og endnu engang måtte vi til deres store jubel, stille op og blive fotograferet. Det lykkedes os at se Kiwi fuglen (i fangeskab). Vi har indset at vi må opgi´ at se den i det fri, efter vi har læst at den kun kommer frem om natten. Til sidst blev vi inviteret ind i et Maurihus og så deres danse og sange. Vi sluttede af i Rorotua med en tur i Luge biler. Nogle sjove biler som pigerne har snakket om siden Singapore, så da vi så de var her, var der ingen vej udenom. Vi tog en kabinebane derop, og så var der tre forskellige sværhedsgrader. Man skulle starte med den lette, så det gjorde vi selvfølgelig!! Nå jeg kunne ikke rigtig få mine bremser til at virke ordentlig. Det var enten fuld fart eller fuld stop, ikke specielt behageligt. Da vi kom i mål, jeg som nummer 4 selvfølgelig, sagde Alberte at jeg gjorde det forkert – ok vi havde heldigvis en tur til. Op med lift, og denne gang skulle vi så med den mellemsvære. Annika og Ole kørte først mens Alberte og jeg ventede på en vogn. Så kørte vi, denne gang fik jeg styr på vognen. Det var en helt anden tur, og det var godt, for her var nogle sving og nogle nedkørsler som ikke var for sarte sjæle, da vi godt grinende kom i mål, stod Annika og Ole og surmulede ”hvorfor tog i den bane, det var jer der ville ha´ den mellemsvære” Ups vi havde taget den forkerte bane. Ole følte sig rigtig snydt, så han måtte op igen og ha´ en tur mere (han tog pigerne med).

P.S. Bew & Sams bil holdte ude på parkeringspladsen – men vi så dem ikke.

Så kørte vi ca. 100 km. mod Hamilton og overnattede på en jævn kedelig campingplads. Om aftenen gik vi på nettet. Pludselig stod der ”Bente Olesen anmoder om kontakt på Skype” – min mor på Skype! Vi forsøgte straks at få kontakt, men det lykkedes desværre ikke. Gad vide om Thomas har en finger med i spillet her??

Næstsidste dag og nat foregik på en offentlig plads 10 km. uden for Auckland. Her var en ”bondegård” med en gris, en hest, kaniner, kalkun to geder og en masse får. Her kom skoleklasser og børnehaver på tur ud for at se hvordan man malker en ko eller klipper et får. Det var samtidig et sted, hvor man kunne få lov at overnatte for 5 $. Her var super hyggeligt. Vi gik en runde og hilste på alle dyrene. Kalkunen blev især glad for Ole. De havde ligesom samme sprog…!!! Også rart der endelig er én der forstår Ole. Fårene rendt rundt på den mark hvor vores campervan stod. Det skete indimellem at de kom op og skændtes ved at stange hinande. En enkelt gang så voldsomt, at der var en der besvimede.

Desværre var vi nødt til at komme på en rigtig campingplads inden vi skulle aflevere camperen. Både for at få vasket tøj og gjort vognen ren inden den skulleafleveres. Vi kom til den dårligste campingplads til dato. Nå men vi fik gjort det vi skulle

Sidste dag og nat, tog vi os den luksus at overnatte på Best Wester hotel. Ahh dejligt med et rigtigt badeværelse, hvor man ikke behøver tænke på at tøjet falder på gulvet og bliver vådt, eller om der er varmt vand. Jeg fik farvet hår – hårdt tiltrængt. Desværre så jeg ikke på pakken i farten at der stod ”deep plum” så nu ligner jeg en blomme!!! Pigerne er søde og siger det er flot!!!

Dagen gik med diverse indkøb, så vi har til vores øliv de næste 17 dage på den polynesiske ø Cook Island. Det var primært bøger og blade, og vi slæbte en større sæk hjem. Det er som om at vægten på vores bagage er konstant. Vi sendte for et par dage siden ca. 17 kg. hjem, hvilket nok svarer til hvad vi købte af bøger i dag.
Sidste dag i New Zealand – det regnede. Sjovt for vi havde forventet at vi skulle ha´ 21 dage med regn, men det har været den eneste dag med rigtig regn. På vej til lufthavnen, var der en fredelig demonstration omkring OL i Kina.