Vi tog afsted fra Days Inn kl 9.30 så vi kunne være i Seaworld når de åbnede kl 10.00. Det lå tæt på så vi var der lige til tiden. Der var mange mennesker men ikke så det var irriterende. Vi fik set det hele men sorterede bevidst rutchjebaner og lignende fra da vi lige havde været i Disney. Vi så spækhuggershowet 2 gange og første gang syntes Henri og jeg at det var lidt skuffende i forhold til Orlando for 9 år siden. Vi blev dog enige om at det nok var fordi vi havde set det før, at vi ikke var vildt imponerende. Det var flot og imponerende men ikke som vi huskede det fra Orlando. Ungerne var dog meget imponerede og ville gerne se det igen, så vi besluttede at slutte dagen af med endnu et Spækhuggershow kl 19.00. Dette show var bare vildt. Denne gang var deres superstjerne med i det, en 40 årig spækhugger, der bare kan det det.
Der var 4 spækhuggere i vandet og det var bare fantastisk at se de store dyr lege med deres trænere og med hinanden. Vi sad i Soakzone og havde mange diskussioner om hvorvidt vi skulle flytte os eller ej. Vi blev siddende og fik
heldigvis kun et enkelt dryp på os. SuperShow. Vi så også en masse andet, men for mig er Seaworld kun Spækhuggershowet. Det overgår alt andet. Seaworld er profitorienteret med alt men sådan er det. Der skal tjenes nogle penge for at holde det kørende og de bruger også en del penge på at redde truede dyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar