Chiang Mai - Chiang Rai 20-26 Januar

Chiang Mai - Chiang Rai @@ 20-26 Januar

Det er 20.januar 2008 og vi kan godt mærke vinterkulden, hvis vi rigtig mærker efter. Det er jo den kolde tid nu og det mærker man især her i det nordlige thailand, hvor temperaturerne godt kan krybe ned på under 28 grader om dagen. Om natten er der indimellem kun 18-19 grader – godt vi tog vores huer med.

Da vi ankom til Chiang Mai, blev vi kørt til vores hotel BAAN GONG KHAM af en gut der hed PASA, han talte glimravende engelsk og havde boet i USA i nogle år. Der er ikke så mange af thaierne der taler godt engelsk, så det var rart at kunne få et indblik i thaikulturen og området gennem PASA. Og som alle andre her i Thailand så kunne han også hjælpe os med hvad som helst hvis vi havde brug for det. Vi tænkte at det kunne være smart at lade ham lave en heldagstur for os, så vi ringende sent om aftenen og spurgte om han kunne næste morgen. OK ! Aftalen var klar.
Men næste morgen stod der en dame, der ikke talte så godt engelsk og sagde at hendes mand PASA havde sendt hende og at hun skulle være vores guide --- HMMMM – pisse irriterende – nu havde vi glædet os til PASA som talte engelsk. OK, vi ser hvad der sker og PASA´s kone (som virkelig var PASA´s kone- hvad vi tvivlede på i starten) gjorde et godt job.

Turen gik nordpå – mod en elefant træningslejr. Pasa´s kone fortalte undervejs om de ting vi passerede og vi endte så oppe i MAE TA MAN Elephant Camp.

Vi fik en opvisning i elefanternes træning og så hvordan de blev brugt til det tunge arbejde. Desuden havde trænerne lært elefanterne en masse sjove tricks og de kunne blandt andet male og spille fodbold. Det er nogle utrolige dyr og hvis reglerne tillod det, ja så mener jeg faktisk at den yngste af elefanterne ville have store muligheder for at spille sig på Dragør Boldklubs bedste Oldboyshold – OBB. Som en giftig spydspids.

Efter opvisningen fik vi en tur med okse-kærre gennem en stammelandsby hvor vi kunne følge lidt med i dagligdagen her. Vi blev sat af ved et lille marked hvor vi skulle vente 20 minutter på at blive afhentet af elefanterne. Her solgte den lokale LAHU-stamme noget af deres hjemmegjorte håndværk. Vi købte lidt souvenirs og sluttede af med at købe 2 armbånd af 2 små 3-årige sælgere. Jeg tror det var deres første salg - for de løb jublende ned til deres mor og fortalte glædesstrålende at der var kommet en ordre i hus. De er ikke så meget anderledes på det punkt end os andre.

Så kom elefanterne. Der var små elefanter, almindelige elefanter og store elefanter. Og så var der ”The Big Elephant” – som Alberte og Jeg(Ole) selvfølgelig skulle ride på. Henri og Annika fik ”The Baby Elephant”. Vi fik en dejlig ridetur på disse store og fantastiske dyr – gennem skov,landsby og over en flod. Efter rideturen stod der en fantastisk buffet klar til os med alverdens gode ting.

Efter maden var vi klar til lille times sejlads ned af floden på en bambusflåde. Perfekt tur gennem betagende landskaber, men ungerne savnede nogle vilde dyr – aber, tigre og slanger der hang ned fra træerne. Det virker ikke som om der er så vildt et dyreliv i junglen langs floden.

Resten af dagen gik med et abetræningscenter hvor vi så hvordan aberne blev brugt til at hjælpe med at plukke kokosnødder med mere. Der var også en kvælerslange som blev ret forelsket i mig og den villle gerne kramme mig. Det var mere end Annika brød sig om og hun var lige ved at græde da den snoede sig om min hals. Humøret blev lidt højere da vi forlod centeret og vi ved udgangen fik lov at lege med en lille sød abeunge på 2 måneder. Den sluttede af med at sidde oppe på Annikas Lyserøde hat. Vi sluttede med et tempelbesøg oppe på bjerget, med en fantastisk udsigt over Chiang Mai.

Efter en ”Lave Ingenting” dag i Chiang Mai skulle vi den 22. Januar mod Chiang Rai. Vi ville gerne se det helt nordlige Thailand og gerne ” Den Gyldne Trekant” - grænseområdet mellem Myanmar/Laos og Thailand. Vi valgte at tage via Thaton og sejlede derfra i 3-4 timer helt til Chiang Rai. Vi fik en bekendt af Dansk/thaien TIPH til at køre os derop. Han hed Benned og gav og lidt mere indblik i thailand. Turen fra Thaton Til Chiang Rai var perfekt – der var 3 stops undervejs og floden slangede sig gennem et imponerende landskab. Vi stoppede ved en LAHU-village, ved en varm kilde(som der er mange af i området) med 56 grader varmt vand samt ved at Elefant lejr hvor der også var nogle enorme kvælerslanger. Den største var omkring 8 meter og vejede 90 kg. Tyk som et lår (og det er ikke frølår vi taler om her – og heller ikke Henri´s!).

I Chiang Rai fandt vi hurtigt et hotel og fik booket en Trekking/sightseeing tur til dagen efter. Vi Var ved Golden Triangle og var et smut ovre ved Burma/Myanmar og en lille tur inde i en landsby i Laos. Vi så nogle tempelruiner og så var vi ved den elefantcamp som vi så på turen fra Thaton. Her fik ungerne styret sine lyster mht. elefantridning. Alberte var ikke så kæk, da elefantføreren pludselig hoppede ned og lod os ride i 20 minutter alene. Efter turen så vi et flot vandfald i junglen og så var det ellers tilbage til Chiang Mai – og BAAN GONG KHAM.

Resten af tiden i Chiang Mai er gået med afslapning – Skole og henriettes personlige skrædder.
Vi tager mod sydthailand i morgen og er lige ved at finde ud af hvor vi helt præcist tager hen. Måsker tager vi til KOH TAO – hvor der er nogle danskere der har en dykkerskole. Og så tager vi alle et dykkerkursus her. Men lad os nu se …… Vi tager det som det kommer.

Chiang Mai - 19. januar

Nu er vi taget til det mere fredelige Chiang Mai. Og angående Bangkok så var det rigtigt nok alt det vi havde hørt inden vi kom - Bangkok er en sindssyg by ! Desværre fik vi ikke set nok. Mest fordi pigerne var skrækslagne for byen. Specielt i starten, men efter de 2 første dage så var det ikke så slemt , det var pludselig bare en del af det hele.Vi brugte floden meget, her er mest roligt. Man springer bare på en floddamper, og betaler et par kr. for at komme med. Det fungerer bare! Efter et par dage fandt vi så ud af at vores hotel havde sit eget skib, hvor vi blev sat af lige udenfor hotellet og fik serveret koldt vand undervejs. Det var bare iorden!

Inden vi tog hjemmefra blev vores roller også lige sat på plads: Ole er B.S. og så må jeg jo være Bubber………., hmmmmm hvad er der egentlig galt med Bubber? Han er da meget sød og ham B.S er han egentlig ikke lidt for meget??

Turen går videre til Chiang Mai. Vi checker ud og første gang vi skal bruge vores credit card, så virker det ikke. Først mit og så Oles platinkort. Receptionisten antyder at der måske ikke er dækning. Hun ringer rundt og tiden løber, vi skal jo nå vores fly – og vi skal lige til at hæve stemmen, da hun får besked om, at det ikke er vores kort den er gal med, men derimod terminalen der ikke virker. Nå det var da godt, tænk hvis kontoen allerede var overtrukket. Nå taxaen til lufthavnen kostede 500 bath. Ok, vi gav 1200 bath på vej herud – er vi blevet snydt!!??

I Chiang Mai har vi bestilt hotel til de første to nætter. I lufthavnen møder vi en sød taxachauffør, som kører os ud til hotellet. Han taler fint engelsk, han har boet 9 år i USA, og snakker meget. Han er sød og tilbyder en guided tur, vi kan bare ringe. Han hedder Passa. Hotellet som vi skal bo på ligger 15 min. Udenfor byen og er et ”resort”.

To små piger (når jeg skriver piger så er det egentlig damer, men de er så små) kommer løbende ud og løfter straks vores kufferter, men så går de i knæ. De er vist ikke vant til sådan en baggage. Det vil sige, de er vist slet ikke vant til gæster. Her er helt dødt. På en lille tavle står der ”Welcome Hemriette and Mr. Jim” Ham der Jim har vi ikke set endnu. Det er nu et rigtig hyggeligt sted. Det er vist ikke særligt gammelt, men alt er bygget af gamle materialer og ligner lidt en blanding mellem en ranch og et thaihus. Det hedder Lanna stile og her er bare så idylisk.
Efter at have fået vores værelse, sætter vi os ned ved poolen. Her er rigtig hyggeligt og pigerne hopper i og Ole bestiller to øl. Men, øl det har de desværre ikke mere af….
Da vi senere bestiller aftensmad, bestiller vi ligeledes to øl. Den ene af de to piger kører afsted på knallert og kommer tilbage med, ja to øl! Her kunne de lære lidt om mersalg! Men ellers er der ikke en finger at sætte på stedet.

Hen under aften går vi til ro. Pigerne vil alligevel ikke ligge på gulvet, så vi ligger 4 stk. i sengen to i hver ende. Vi ligger og fortæller historier og til sidst sover alle undtagen mig. Jeg havde lagt mærke til hvordan Ole kiggede rundt – jeg ved godt hvad han kiggede efter, men der blev ikke sagt noget!! Men nu hvor alle sover, så kan jeg bare ikke falde til ro og jeg ligger længe og lytter!!

Første dag i Chiang Mai gik med at rejse dertil og blive indkvarteret på Baan Gong Kham - et lille hyggeligt "old Thai style" resort , primitivt men super sødt og dejligt sted.

Så er det 19.januar - og så er det Oles fødselsdag. Ikke en helt almindelig fødselsdag, nej 40 år. Alligevel har vi ingen gaver, gæster eller lagkage. Annika og jeg er enige om, at vi er glade for, at vi ikke har fødselsdag, mens vi er væk.
Vi vågner til den vildeste ”larm”. Fuglekvidder, og andre dyr skrapper, kukker og kagler og det lyder også som om her er aber. Det må være som at vågne op i junglen, men den er selvfølgelig heller ikke så langt væk.
Ned til morgenmad. De unge piger er igen på plads. Engelsk kan de ikke meget af, men de gør deres bedste.
Det var dejligt med en slapper i går eftermiddags, og nu går turen så ind til Chiang Mai. Taxien sætter os af ved indgangen til den gamle by, og vi har ikke gået mange minutter før, en dame med en Tuk Tuk spørger om vi er englændere. Ok vi er blege, men alligevel… ”Nej vi er danskere”. Nå ja så taler hun da Dansk. Hun hedder Tiph og har boet 5 år i Kolding med en dansk mand. ”Ka´i ik´ hør´ jeg taler med jysk accent” siger Tiph. Næ, det kan vi nu ikke, men vi sludre og det ender med at hun for 200 bath (40 kr.) vil køre os rundt og være vores guide. Tiph fik et barn med sin danske mand og da han var to år flyttede de til Bangkok. Manden døde og Tiph og søn flyttede tilbage til hendes fødeby. Tiph er 45 år, næsten jævnaldrende med Ole!!
Vi drøner afsted på Tuk Tuk, vi ser nogle templer, og allerede ved føste tempel siger Tiph: ”i siger bare til når i er TTT”. TTT ? – ja Temmelig Træt af Templer.

Hele dagen kørte Tiph os rundt, vi så markeder, var inde og se en fabrik hvor unge piger producerede sølvsmykker. Det er som at komme 80 år tilbage i tiden. Alting er så primitivt. Men det som er slående både her i Chiang Mai og også i Bangkok, er at alle virker glade og tilfreds. Der er ingen stress og jag, man ser ingen sure mennesker. Det passer ikke vi så en i går, men det var en turist der var ved at blive kørt over af en knallert. Generelt ser man aldrig nogle Thai´er vise følelser. De er bare venlige og høflige og meget hjælpsomme.

Vi kommer også forbi, en fabrik, hvor de producerer silke. Man ser hvordan de starter som små larver der spiser sig store på en mdr, hvorefter de forpupper sig. Det er imponerende at se hvilke kæmpe arbejde der ligger forud for sådan et silketørklæde som man kan købe for små penge.

Tiph er super til at hjælpe os. Hun ved hvad tingene skal koste og får forhandlet sig frem til gode priser. Hun siger som alle andre: ”køb aldrig noget til normal pris – husk at få prisen ned”, men det virker bare så totalt latterligt, når man får forhandlet en sød Charong ned fra 100 bath (17 kr.) til 90 bath. Ja, jeg har købt min første charong. Den er rigtig sød. Vi har på søndagsmarked. Små børn som er klædt i det fineste thai tøj danser, der er musik og man kan købe alt. Vi gik længe uden at købe noget, men pludselig gik det op for os hvad tingene koster. Alberte købte søde (nok ikke ægte!!) øreringe til 4 kr. og de fik fine sko og bluser.
Det er for øvrigt sindsygt, vi har alt for meget med. Vi synes ellers virkelig at vi begrænsede os, men vi bruger kun ca, 10 % af det tøj vi har med. Så i aften, så sorterer vi kraftigt ud i vores ting. Jeg har i dag været på posthuset og undersøge, hvad det koster at sende hjem og det er ikke så galt, men det tager også 3 mdr. før det er fremme. Men det er jo lige meget, så vi gør en sending klar når vi kommer retur fra Chiang Rai.

Generelt er de her i Chiang Mai utroligt gode til alt håndarbejde. Vi så hvordan de fremstillede papirsparasoller – i ved dem i drinksene, bare meget større!! Pigerne fik malet på deres t-shirts flotte motiver af thai elefanter og delfiner. De kigger på et billede og så gør de det – ja for ingen penge. Der må stadig stå nogle i Bangkok og grine ad os, for det vi giver for tingene her er bare så billigt at vi må være blevet snydt i Bangkok. I går på marked fik Ole og jeg aftensmad for i alt 8kr. Dejlig risret med æg samt lidt kyllingekød. Det smagte supergodt.

Tiph sluttede dagen af med et besøg hos hendes søster som syr tøj. Jeg fik bestilt en lang sort kjole, så håber jeg bare, man snart skal til en fest!! Her var de lidt påtrængende, men vi fik fortalt at vi ikke skulle ha´mere. Vi vil da godt lige se, om de nu også kan finde ud af at sy. De tog mål og vi fandt stof, og jeg skal så ned dagen efter og se hvordan den sidder, inden de syr den færdig. Tiph understregede, da vi startede turen at hun ikke var som de andre, som fik penge for at sende turister rundt til forretninger, men hun fik da mad på den restaurant hun sendte os hen på og nu hendes søster…. Nå never mind, hun har vist os så meget, som vi aldrig har set før – for 500 bath (100 kr.), så vi er bare glade.

Bangkok - 17. Januar

Det er torsdag morgen og i dag er det Albertes fødselsdag. Har det meget underligt med det, for vi har ingen gave til hende!! Jeg troede, at man her i Bangkok kunne købe alt, og havde derfor planlagt at hun skulle ha´ noget helt særligt her fra Bangkok, men vi er altså ikke rigtig stødt på noget. Jo, man kunne selvfølgelig købe en Budha, den ville jeg blive glad for, men det tror jeg ikke rigtig er noget for Berte. I hvertfald, har vi kun et fødselsdagskort og en nøglering med en Thai elefant! Hvilken 11 årig dansk pige vil være tilfreds med det? Jeg kender ingen, men Alberte, hun har fået at vide hvad der venter hende, eller rettere hvad der ikke venter hende, hun tager det i stiv arm. Hun er bare fantastisk.

Vi har været ude og sejle med longtailbåde. Det er en smal aflang båd, hvor skipperen sidder bagest i båden og styrer med en lang pind, deraf navnet. Båden ligger forholdsvist lavt i vandet, og så er der sat plastic op i sidderne så man ikke bliver alt for våd, for dønningerne fra de andre både give nogle ordentlige ”slag” Der er plads til mindst 12 personer, men vi er alene, og bliver sejlet ind i de smalle kanaler som hedder khlongs. Huse som står på pæle ligger helt nede i vandkanten. Nogle huse står ikke længere da pælene er enten sunket eller rådnet, men ligger nærmest ude i vandet. Træet ligner noget, som forlængst er holdt op med at sige Gori, og er ikke noget vi vil kalde beboelse. Men her lever folk. Man undres over hvordan man kan bo i sådan en bunke l… og så alligevel se ideen i at have blomster i krukker. Åbenbart kan det selv for en Thai blive uboeligt, i hvert fald er der enkelt huse som er forladt. Floden som ser meget beskidt ud bliver brugt til at vaske tøj, bade og fiske i, ja og sikkert til meget andet… Overalt udenpå husene hænger der vasketøj. Nogle af husene er små forretninger, og i det hele taget er der meget liv, ikke som en onsdag formiddag i Søvang. Børnene vinker til os og lige pludselig sidder der en lille dame ved siden af vores båd i sin egen lille båd . Hele båden er fyldt med ting og sager som hun vil sælge til os. Annika bryder sig slet ikke om, at folk er så pågående som de er her, især overfor hende som er så lille og sød, så hun synes vi skal sejle videre. Det er nu ikke os som styrer dette, det er vores chauffør, som det viser sig er i lommen på de her kvinder. I hvert fald får han lige lidt penge, efter vi har købt nogle søde spisepinde og en kold øl.

Vi bliver sejlet ud til en slangefarm, hvor vi bliver budt velkommen af en lille Thaimand med en stor kvælerslange om halsen. Annika, som holder min hånd, stivner i samme sekund hun ser dette, og da det går op for hende at meningen er, at vi skal ha´ den om halsen, er hun tæt på at gå i panik. Nå Ole ta´r den om halsen og der bliver taget billeder, også af en dame som hører til her. Slangefarmen, som viser sig at være en mindre zoo, har bl.a. en tiger liggende i et lille bur samt en kæmpe krokodille, som vi er i tvivl om er levende. Den ligger helt stille med gabet åbent og buret den ligger i er ikke helt lukket. Nå lige pludselig blinker den til os, så er den er nok levende!!!! Skal vi ikke bare se at komme ud til vores båd igen. Da vi når ned til båden, kommer fotografen fra tidligere. Hun har lige på det kvarter vi var inde, produceret 4 stk. frokosttallerkner med vores ansigter printet i midten. Dem er vi da nødt til at købe. Det er jo sådanne nogle som pigerne altid får frugtfad på hjemme hos farmor og farfar.