Nu er vi taget til det mere fredelige Chiang Mai. Og angående Bangkok så var det rigtigt nok alt det vi havde hørt inden vi kom - Bangkok er en sindssyg by ! Desværre fik vi ikke set nok. Mest fordi pigerne var skrækslagne for byen. Specielt i starten, men efter de 2 første dage så var det ikke så slemt , det var pludselig bare en del af det hele.Vi brugte floden meget, her er mest roligt. Man springer bare på en floddamper, og betaler et par kr. for at komme med. Det fungerer bare! Efter et par dage fandt vi så ud af at vores hotel havde sit eget skib, hvor vi blev sat af lige udenfor hotellet og fik serveret koldt vand undervejs. Det var bare iorden!
Inden vi tog hjemmefra blev vores roller også lige sat på plads: Ole er B.S. og så må jeg jo være Bubber………., hmmmmm hvad er der egentlig galt med Bubber? Han er da meget sød og ham B.S er han egentlig ikke lidt for meget??
Turen går videre til Chiang Mai. Vi checker ud og første gang vi skal bruge vores credit card, så virker det ikke. Først mit og så Oles platinkort. Receptionisten antyder at der måske ikke er dækning. Hun ringer rundt og tiden løber, vi skal jo nå vores fly – og vi skal lige til at hæve stemmen, da hun får besked om, at det ikke er vores kort den er gal med, men derimod terminalen der ikke virker. Nå det var da godt, tænk hvis kontoen allerede var overtrukket. Nå taxaen til lufthavnen kostede 500 bath. Ok, vi gav 1200 bath på vej herud – er vi blevet snydt!!??
I Chiang Mai har vi bestilt hotel til de første to nætter. I lufthavnen møder vi en sød taxachauffør, som kører os ud til hotellet. Han taler fint engelsk, han har boet 9 år i USA, og snakker meget. Han er sød og tilbyder en guided tur, vi kan bare ringe. Han hedder Passa. Hotellet som vi skal bo på ligger 15 min. Udenfor byen og er et ”resort”.
To små piger (når jeg skriver piger så er det egentlig damer, men de er så små) kommer løbende ud og løfter straks vores kufferter, men så går de i knæ. De er vist ikke vant til sådan en baggage. Det vil sige, de er vist slet ikke vant til gæster. Her er helt dødt. På en lille tavle står der ”Welcome Hemriette and Mr. Jim” Ham der Jim har vi ikke set endnu. Det er nu et rigtig hyggeligt sted. Det er vist ikke særligt gammelt, men alt er bygget af gamle materialer og ligner lidt en blanding mellem en ranch og et thaihus. Det hedder Lanna stile og her er bare så idylisk.
Efter at have fået vores værelse, sætter vi os ned ved poolen. Her er rigtig hyggeligt og pigerne hopper i og Ole bestiller to øl. Men, øl det har de desværre ikke mere af….
Da vi senere bestiller aftensmad, bestiller vi ligeledes to øl. Den ene af de to piger kører afsted på knallert og kommer tilbage med, ja to øl! Her kunne de lære lidt om mersalg! Men ellers er der ikke en finger at sætte på stedet.
Hen under aften går vi til ro. Pigerne vil alligevel ikke ligge på gulvet, så vi ligger 4 stk. i sengen to i hver ende. Vi ligger og fortæller historier og til sidst sover alle undtagen mig. Jeg havde lagt mærke til hvordan Ole kiggede rundt – jeg ved godt hvad han kiggede efter, men der blev ikke sagt noget!! Men nu hvor alle sover, så kan jeg bare ikke falde til ro og jeg ligger længe og lytter!!
Første dag i Chiang Mai gik med at rejse dertil og blive indkvarteret på Baan Gong Kham - et lille hyggeligt "old Thai style" resort , primitivt men super sødt og dejligt sted.
Så er det 19.januar - og så er det Oles fødselsdag. Ikke en helt almindelig fødselsdag, nej 40 år. Alligevel har vi ingen gaver, gæster eller lagkage. Annika og jeg er enige om, at vi er glade for, at vi ikke har fødselsdag, mens vi er væk.
Vi vågner til den vildeste ”larm”. Fuglekvidder, og andre dyr skrapper, kukker og kagler og det lyder også som om her er aber. Det må være som at vågne op i junglen, men den er selvfølgelig heller ikke så langt væk.
Ned til morgenmad. De unge piger er igen på plads. Engelsk kan de ikke meget af, men de gør deres bedste.
Det var dejligt med en slapper i går eftermiddags, og nu går turen så ind til Chiang Mai. Taxien sætter os af ved indgangen til den gamle by, og vi har ikke gået mange minutter før, en dame med en Tuk Tuk spørger om vi er englændere. Ok vi er blege, men alligevel… ”Nej vi er danskere”. Nå ja så taler hun da Dansk. Hun hedder Tiph og har boet 5 år i Kolding med en dansk mand. ”Ka´i ik´ hør´ jeg taler med jysk accent” siger Tiph. Næ, det kan vi nu ikke, men vi sludre og det ender med at hun for 200 bath (40 kr.) vil køre os rundt og være vores guide. Tiph fik et barn med sin danske mand og da han var to år flyttede de til Bangkok. Manden døde og Tiph og søn flyttede tilbage til hendes fødeby. Tiph er 45 år, næsten jævnaldrende med Ole!!
Vi drøner afsted på Tuk Tuk, vi ser nogle templer, og allerede ved føste tempel siger Tiph: ”i siger bare til når i er TTT”. TTT ? – ja Temmelig Træt af Templer.
Hele dagen kørte Tiph os rundt, vi så markeder, var inde og se en fabrik hvor unge piger producerede sølvsmykker. Det er som at komme 80 år tilbage i tiden. Alting er så primitivt. Men det som er slående både her i Chiang Mai og også i Bangkok, er at alle virker glade og tilfreds. Der er ingen stress og jag, man ser ingen sure mennesker. Det passer ikke vi så en i går, men det var en turist der var ved at blive kørt over af en knallert. Generelt ser man aldrig nogle Thai´er vise følelser. De er bare venlige og høflige og meget hjælpsomme.
Vi kommer også forbi, en fabrik, hvor de producerer silke. Man ser hvordan de starter som små larver der spiser sig store på en mdr, hvorefter de forpupper sig. Det er imponerende at se hvilke kæmpe arbejde der ligger forud for sådan et silketørklæde som man kan købe for små penge.
Tiph er super til at hjælpe os. Hun ved hvad tingene skal koste og får forhandlet sig frem til gode priser. Hun siger som alle andre: ”køb aldrig noget til normal pris – husk at få prisen ned”, men det virker bare så totalt latterligt, når man får forhandlet en sød Charong ned fra 100 bath (17 kr.) til 90 bath. Ja, jeg har købt min første charong. Den er rigtig sød. Vi har på søndagsmarked. Små børn som er klædt i det fineste thai tøj danser, der er musik og man kan købe alt. Vi gik længe uden at købe noget, men pludselig gik det op for os hvad tingene koster. Alberte købte søde (nok ikke ægte!!) øreringe til 4 kr. og de fik fine sko og bluser.
Det er for øvrigt sindsygt, vi har alt for meget med. Vi synes ellers virkelig at vi begrænsede os, men vi bruger kun ca, 10 % af det tøj vi har med. Så i aften, så sorterer vi kraftigt ud i vores ting. Jeg har i dag været på posthuset og undersøge, hvad det koster at sende hjem og det er ikke så galt, men det tager også 3 mdr. før det er fremme. Men det er jo lige meget, så vi gør en sending klar når vi kommer retur fra Chiang Rai.
Generelt er de her i Chiang Mai utroligt gode til alt håndarbejde. Vi så hvordan de fremstillede papirsparasoller – i ved dem i drinksene, bare meget større!! Pigerne fik malet på deres t-shirts flotte motiver af thai elefanter og delfiner. De kigger på et billede og så gør de det – ja for ingen penge. Der må stadig stå nogle i Bangkok og grine ad os, for det vi giver for tingene her er bare så billigt at vi må være blevet snydt i Bangkok. I går på marked fik Ole og jeg aftensmad for i alt 8kr. Dejlig risret med æg samt lidt kyllingekød. Det smagte supergodt.
Tiph sluttede dagen af med et besøg hos hendes søster som syr tøj. Jeg fik bestilt en lang sort kjole, så håber jeg bare, man snart skal til en fest!! Her var de lidt påtrængende, men vi fik fortalt at vi ikke skulle ha´mere. Vi vil da godt lige se, om de nu også kan finde ud af at sy. De tog mål og vi fandt stof, og jeg skal så ned dagen efter og se hvordan den sidder, inden de syr den færdig. Tiph understregede, da vi startede turen at hun ikke var som de andre, som fik penge for at sende turister rundt til forretninger, men hun fik da mad på den restaurant hun sendte os hen på og nu hendes søster…. Nå never mind, hun har vist os så meget, som vi aldrig har set før – for 500 bath (100 kr.), så vi er bare glade.
