Det er torsdag morgen og i dag er det Albertes fødselsdag. Har det meget underligt med det, for vi har ingen gave til hende!! Jeg troede, at man her i Bangkok kunne købe alt, og havde derfor planlagt at hun skulle ha´ noget helt særligt her fra Bangkok, men vi er altså ikke rigtig stødt på noget. Jo, man kunne selvfølgelig købe en Budha, den ville jeg blive glad for, men det tror jeg ikke rigtig er noget for Berte. I hvertfald, har vi kun et fødselsdagskort og en nøglering med en Thai elefant! Hvilken 11 årig dansk pige vil være tilfreds med det? Jeg kender ingen, men Alberte, hun har fået at vide hvad der venter hende, eller rettere hvad der ikke venter hende, hun tager det i stiv arm. Hun er bare fantastisk.
Vi har været ude og sejle med longtailbåde. Det er en smal aflang båd, hvor skipperen sidder bagest i båden og styrer med en lang pind, deraf navnet. Båden ligger forholdsvist lavt i vandet, og så er der sat plastic op i sidderne så man ikke bliver alt for våd, for dønningerne fra de andre både give nogle ordentlige ”slag” Der er plads til mindst 12 personer, men vi er alene, og bliver sejlet ind i de smalle kanaler som hedder khlongs. Huse som står på pæle ligger helt nede i vandkanten. Nogle huse står ikke længere da pælene er enten sunket eller rådnet, men ligger nærmest ude i vandet. Træet ligner noget, som forlængst er holdt op med at sige Gori, og er ikke noget vi vil kalde beboelse. Men her lever folk. Man undres over hvordan man kan bo i sådan en bunke l… og så alligevel se ideen i at have blomster i krukker. Åbenbart kan det selv for en Thai blive uboeligt, i hvert fald er der enkelt huse som er forladt. Floden som ser meget beskidt ud bliver brugt til at vaske tøj, bade og fiske i, ja og sikkert til meget andet… Overalt udenpå husene hænger der vasketøj. Nogle af husene er små forretninger, og i det hele taget er der meget liv, ikke som en onsdag formiddag i Søvang. Børnene vinker til os og lige pludselig sidder der en lille dame ved siden af vores båd i sin egen lille båd . Hele båden er fyldt med ting og sager som hun vil sælge til os. Annika bryder sig slet ikke om, at folk er så pågående som de er her, især overfor hende som er så lille og sød, så hun synes vi skal sejle videre. Det er nu ikke os som styrer dette, det er vores chauffør, som det viser sig er i lommen på de her kvinder. I hvert fald får han lige lidt penge, efter vi har købt nogle søde spisepinde og en kold øl.
Vi bliver sejlet ud til en slangefarm, hvor vi bliver budt velkommen af en lille Thaimand med en stor kvælerslange om halsen. Annika, som holder min hånd, stivner i samme sekund hun ser dette, og da det går op for hende at meningen er, at vi skal ha´ den om halsen, er hun tæt på at gå i panik. Nå Ole ta´r den om halsen og der bliver taget billeder, også af en dame som hører til her. Slangefarmen, som viser sig at være en mindre zoo, har bl.a. en tiger liggende i et lille bur samt en kæmpe krokodille, som vi er i tvivl om er levende. Den ligger helt stille med gabet åbent og buret den ligger i er ikke helt lukket. Nå lige pludselig blinker den til os, så er den er nok levende!!!! Skal vi ikke bare se at komme ud til vores båd igen. Da vi når ned til båden, kommer fotografen fra tidligere. Hun har lige på det kvarter vi var inde, produceret 4 stk. frokosttallerkner med vores ansigter printet i midten. Dem er vi da nødt til at købe. Det er jo sådanne nogle som pigerne altid får frugtfad på hjemme hos farmor og farfar.
