Hjemme igen!

Ude godt – hjemme bedst. Det var skønt at komme hjem igen. Skønt at se familie og venner. Skønt at sove i sin egen seng. Skønt at gå rundt og snuse i sin have. Skønt at møde nogen på gaden man kender.

Statistik er jo altid sjovt, og her er lidt: Vi har

været på 42 forskellige hoteller/moteller
været på 41 forskellige campingpladser
fløjet 20 gange
har kørt km. 14.500 (excl. Busser og anden transportmidler, hvor Ole ikke var ved roret)
har besøgt 10 lande
har besøgt 3 verdensdele

Pigerne har vi ikke talt meget med, siden vi er kommet hjem. De har uafbrudt haft legekammerater hjemme, også til overnatning. Annika står op og spiser, så hun hurtigt kan komme videre, og da jeg sagde forleden, at det var dejligt at se hende sagde hun med løftet øjenbryn: ”mor, vi har set rigeligt til hinanden” tja det har hun jo ret i. De to tøser har været helt fantastiske sammen, men nu hvor vi er kommet hjem, er det tydeligt, hvor meget de har savnet deres kammerater. Heldigvis har kammeraterne også savnet dem, så der har været stor gensynsglæde.

Mine svigerforældre, som havde boet i vores hus og passet på det hele, har været helt fantastiske. Bl.a havde de bygget cykelskur til os og hele køkkenhaven var fyldt med kartofler og gulerødder, for ikke at tale om alle krukkerne som var fyldt med blomster, eller fryseren som var fyldt med hjemmelavede middagsretter. Vores hus var på et tidspunkt lejet ud, men firmaet som havde lejet huset gik konkurs, hvilket også gav dem en hel del arbejde. De siger de har hygget sig med det, men det har været en kæmpe opgave og jeg ved ikke hvordan vi skulle ha´ klaret os uden dem.

Ellers er alt næsten som det plejer. Det danske vejr er svingende, og bedst som man har tændt op i grillen (ja vi har også savnet Weberen), så begynder det at regne, og man pisker rundt for at samle hynder etc. sammen, og sådan en grillpølse smager altså bedst når solen skinner.

I USA talte alle om hvor dyr benzinen var blevet, så vi var selvfølgelig forberedt, men man bliver altså alligevel chokeret når det koster 800 kr. at fylde bilen op, og man fornemmer i det hele taget, hvordan de stigende priser, og de faldende huspriser påvirker folk.

Her 14 dage efter vi er landet i Dannevang, er vi ved at være på hjemmebane igen. Det er egentlig skræmmende, at man så hurtigt kommer ind i hverdagen igen. Pludselig er Tekst TV igen blevet helt uundværligt, og vejret er det helt store samtal emne. ”nej hvor det blæser, nej hvor er det tørt, nej hvor det regner…. Der er dog også ting man lige skal vænne sig til, f.eks. at man selv skal pakke sine varer i Netto og alligevel er køerne lange. Man skal selv gøre rent. Der skal åbnes post (mest regninger og dødsyge reklamer), og der er altid lige et par ekstra piger til aftensmad.

Det har været dejligt, at så mange løbende har sendt hilsner og holdt os orienteret om hvordan det stod til herhjemme. Det er også super dejligt at høre, hvor mange der har fulgt med på vores blog, og med spænding har ventet på nyt fra de fire på eventyr, også dem vi ikke engang kender!!

Nu er dette eventyr slut – et halvt år går hurtigt – men vi vil fortsætte med at leve efter Søren Kirkegaards ord: ”at vove er at miste fodfæste et stykke tid – ikke at vove er at miste sig selv”.