New York - 28. juni - 5. juli

Lander i New York tidligt om morgenen. Vi tager toget ind til Penn. Station, som er den mest travle togstation i byen. Oppe på gadeplan, får vi prejet en taxa, og så starter showet. Taxachaufføren gider ikke tage os med, da det er en kort tur, men vi er ligeglade og sætter os ind i bilen, han knurrer lidt men kører af sted. Da der er marked på den gade hvor vores hotel ligger, bliver vi ”smidt ” af midt ude på en vej med alt vores bagage, og vi springer for livet ind i sikkerhed på fortovet. Der er ”dejligt” varmt, så vi er godt svedte og meget trætte da vi når ind på hotellet. Da vi mangler lidt søvn havde vi planer om lige at tage en lille lur på hotellet, men kan først få værelset kl. 15 og kl. er 10. Nå, men så lusker vi da en tur i Centralpark, og ligger et par timer på græsset. Der er en god stemning med mange mennesker, og til lyden af saxofon, får vi os et lille hvil.

Vi bor på meget centralt på Manhattan. Set i bagklogskabens klare lys, lidt for centralt i hvert fald for Ole. Helt præcist bor vi på 46th Street lige ved Broadway og Time Square. Her er der altid gang i byen. Neonreklamerne er larmende og de gule taxier´s konstante dytten er noget af en omvæltning fra det ørkensamfund vi kommer fra, ja selv Las Vegas kommer til at minde om en søvnig provinsby.

Lad os slå fast med det samme, New York er IKKE noget for Ole. Han er nærmest paranoid, da han mener at alle er ude på at snyde ham. Hallooo det er New York det her. Folk er kun ude på en ting: tjene penge. Men 7 $ er lige i overkanten for en lille is, og at tjeneren selv skriver drikkepenge, ca. 25% på regningen, er mere end hvad Oles temperament kan holde til.

Nå men bortset fra at zig zagge udenom diverse ”lommetyve”, så får vi trasket godt rundt i byen. Vi kører også en del med Subway (metro), hvilket får os til at føle at vi er med i en film, der mangler bare en lille skudepisode på perronen.

5th Avenue, besøges flere gange. Det bedste udbytte får man her, når man sender Ole og Annika hjem. Det giver sådan en ro…..Her er alt hvad en kvinde og en pige kan drømme om.

Vi besøger Frihedsgudinden, sejler helt derud. Hun står på øen Liberty Island, som ligger lige udfor indsejlingen til New York. Det var en stor oplevelse, at komme ud og stå ved siden af hende. Desværre var der mange andre der havde fået samme ide, og pga. security og et elendigt køsystem, så bruger vi det meste af dagen på turen. FN bygningen fik også et besøg. Havde en plan om et billede af pistolen med knude på løbet, men den var så lille. Det må være lidt som når turister ser den lille havfrue. Så er her jo lige en EM finale, som vi ser på en pub. Her sidder amerikanere af både tysk og spansk afstamning, med henholdsvis tyske og spanske landsholdstrøjer, og der er en god stemning.

Ole havde en plan om at vi skulle se Niagara Falls, nu vi havde god tid. Så han havde booket en tur på nettet. En to dages tur i bus. Nå vi skal møde op i China Town, sammen med 500 andre og 10 busser – totalt kaos. Til sidst finder vi vores bus. Guiden (en lille kineser) fortæller glad om turen. Det lyder fint indtil hun fortæller, at udover det vi allerede har betalt for turen, skal vi betale ekstra for drikkepenge til hende og chaufføren, sejltur ud til vandfaldet (ok det vidste vi godt), ekstra pga. benzinen var så dyr (hallo – det er jo ingen nyhed, vel!!) i alt skulle vi betale 200$ ekstra. Hun blev lige færdig med at fortælle om dette, da bussen gik i stykker. Vi havde vel kørt i ca. 45 min. og der var 7 timers kørsel i alt. Ikke nogen god start. Ole var rygende, og jeg havde mest lyst til at droppe den tur. Efter halvanden times venten kom en anden bus, og vi drog af sted.
Vi ankom til Niagara Falls ca. kl. 19. og det var storslående. Vi havde taget passet med og traskede over til Canada og så det fra den side også. Her var udsigten helt fantastisk. Vi fik lidt aftensmad, imens blev det mørkt, og vi fik så også lige set det hele med lys på. Det eneste jeg syntes var lidt øv, var de høje hotelbyggerier og tivoli, det passede ligesom ikke til sådan et naturfænomen.

Næste morgen kom vi så ud og sejle. Vi fik udleveret et regnslag, og det var godt, for vi sejlede så tæt på at vandet væltede ned over os. Det var helt sindsygt. Vi læste lidt historier om folk der har taget den ned af vandfaldet, bl.a en skolelærer som overlevede turen i en tønde. Det endte med at blive en god tur, men alle var enige om at køreturen var for lang.

Tilbage i New York – rolig Ole – der er kun 1 ½ dag tilbage. Vi bruger dagen på at købe lidt gaver og et par kufferter, og så er der ellers kun tilbage at se frem mod home sweet home.