”Tidlig op og gå tidlig i seng – det er godt for en lille bondedreng.” Vi var tidligt oppe i dag for vi skulle på overlevelsestur til Cape Tribulation.
Efter anbefaling fra vores vært EDDIE, tager vi først til Mossman Gorge, som er et flot sted i regnskoven ved en flod. Vi er nødt til at køre igennem lidt vand på vejen for at komme frem og tilbage.
Så kører vi til Daintree Rainforest Center med boardwalks og mulighed for Casuar spotting. En flot og sikker tur gennem regnskoven med en masse information i et lille inforum med videoguider osv. Vi ser blandt andet en video om en casuar der angriber en ranger. Disse fugle der ikke kan flyve er livsfarlige hvis de føler sig truet.
Vi ser også en kæmpe vandrende pind, som faktisk er for stor til at blive kaldt en pind. Så vi kalder den en vandrende kæp.
Videre til Cow Bay hvor den tropiske regnskov møder stranden. Flot syn og vi kiggede også godt efter om der skulle være nogle saltvandskrokodiler.
Vi kører videre mod Cape Tribulation men bliver stoppet af oversvømmelse. Flooding.
Jeg går ned og kigger på 30-50 mennesker der står på den forkerte side af vejen og de vil gerne hjem . Vi er lidt heldigere vi vil bare gerne frem. Men har da mulighed for at køre hjem hvis vi vil og det vil vi.
På vej tilbage snakker vi om at vi skal sejle en tur på Daintree river og spotte lidt krokodiller i det fri. Det skaber en mægtig krise i familien for der er ikke rigtig stemning for at sejle ud blandt de blodtørstige sataner som efter sigende elsker at spise danskere.
Jeg prøver med forskellige argumenter og siger at de ikke kan lide danskere med sure tæer men den duer ikke. Ungerne vil bare ikke ud på den flod, men da jeg VIL se krokodiller og Henriette gerne vil have en glad mand, så bliver det til en tur på floden. Vi kommer med en båd og der er blot 2 andre med udover os og guiden. Så jeg regner ud at der er 14,286 % chance for at blive nappet af en krokodille, hvis den skulle tage en fra vores båd. Vi sejler afsted og vores kaptajn/guide er en rar Aussiefætter der livligt fortæller om livet ved floden. Han siger vi bare skal spørge hvis vi vil vide noget. Han spotter hurtigt lidt fugleliv ved bredden og fortæller lidt og fuglene. Men DET HAR VI HØRT, vi vil se KROKODILLER. Så spotter han en lille slange i et træ og sejler helt tæt på så vi kan se den. 
Den ser sød ud og er ikke giftig. Den kan bide og vil sprøjte sin ufarlige gift i dig hvis den kan. Når den ikke har mere gift så vil den skide på dig så du stinker i flere timer efter. Det er i hvert fald hvad guiden fortæller.
Han foræller pludselig at ”lige her” var der en 4,5 meter lang krokodille som de så på den sidste tur. Henriette rykker lidt tættere på midten af båden, selvom hun nok sad præcis i midten i forvejen. Vi sejler lidt videre og han spotter flere slanger. Vi ser vel i alt 6-8 stykker. Blandt andet 3 store Pythonslanger, hvor den største vel var 5-6 meter lange. Pludselig så vi de vildeste flagermus og det var så FRUIT-BATS. De er aktive meget af dagen og er de største jeg har set. De er vel som et stort marsvin med et vingefang på knap 1 meter. Han fortæller, at den koloni vi ser, er på 250.000 individer og at de ligger og flytter sig rundt mellem 3-4 forskellige lokaliteter for at undgå pythonslangerne som kan lugte dem. Slangerne kan lugte dem på flere kilometers afstand og de samler sig så i træerne og guffer løs af dem. Pludselig er der en krokodille. Han peger men vi kan ikke se noget. Så ser vi den, men den er meget lille og ser ikke spor farlig ud. Den er en meter og er kun 1-2 år gammel. De skal klare sig selv fra den dag de kommer ud af ægget. Vi ser et par slanger mere og så sejler han ind til bredden hvor der ligger en 2-3 meters hun krokodille. Den ser heller ikke specielt farlig ud, men det er den siger han. Fra 2 meters længde er de livsfarlige og angriber alt som er i vandet. Han fortæller at hvis den først angriber så får den dig også. De ligger på lur og pludselig skyder de op af vandet og sætter tænderne i dig. De største i denne flod er 5 meter og han fortæller at FAT ALBERT er den største, men at de ikke ser dem så meget i på denne årstid. Til gengæld er det den farligste årstid af alle, da de pga. det varme vand er meget kampklare og aggressive. Vi ser pludselig en masse små frøer og han fortæller at de er indført fra USA i 1935 og de er blevet en faunaforurening som er svær at komme til livs. De er giftige og har ingen fjender. De små nyudklækkede krokodiller kommer til at spise dem og dør af det. Jeg ved ikke rigtig om jeg syntes det er synd for disse krokodiller, for de er nogle sataner af rang. Vi ser også en anden flot og meget grøn frø - en White Lipped Treefrog - som er en mester i at gemme sig, men som guiden sagde
: ”This frog is a master of disguise, but it´s not doing well today”. Den sad SKRIGGRØN på en helt hvidbrun gren og man kunne næsten ikke undgå at se den. Jeg spurgte om det måske var en selvmordsfrø der var træt af at leve, og det var da en mulighed mente han. Turen var slut og vi kom tilbage i sikkerhed i bilen. Hjem til vores dejlige og krokodillefri pool til en velfortjent aftendukkert.
Efter anbefaling fra vores vært EDDIE, tager vi først til Mossman Gorge, som er et flot sted i regnskoven ved en flod. Vi er nødt til at køre igennem lidt vand på vejen for at komme frem og tilbage.
Så kører vi til Daintree Rainforest Center med boardwalks og mulighed for Casuar spotting. En flot og sikker tur gennem regnskoven med en masse information i et lille inforum med videoguider osv. Vi ser blandt andet en video om en casuar der angriber en ranger. Disse fugle der ikke kan flyve er livsfarlige hvis de føler sig truet.
Vi ser også en kæmpe vandrende pind, som faktisk er for stor til at blive kaldt en pind. Så vi kalder den en vandrende kæp.
Videre til Cow Bay hvor den tropiske regnskov møder stranden. Flot syn og vi kiggede også godt efter om der skulle være nogle saltvandskrokodiler.
Vi kører videre mod Cape Tribulation men bliver stoppet af oversvømmelse. Flooding.
Jeg går ned og kigger på 30-50 mennesker der står på den forkerte side af vejen og de vil gerne hjem . Vi er lidt heldigere vi vil bare gerne frem. Men har da mulighed for at køre hjem hvis vi vil og det vil vi.
På vej tilbage snakker vi om at vi skal sejle en tur på Daintree river og spotte lidt krokodiller i det fri. Det skaber en mægtig krise i familien for der er ikke rigtig stemning for at sejle ud blandt de blodtørstige sataner som efter sigende elsker at spise danskere.
Jeg prøver med forskellige argumenter og siger at de ikke kan lide danskere med sure tæer men den duer ikke. Ungerne vil bare ikke ud på den flod, men da jeg VIL se krokodiller og Henriette gerne vil have en glad mand, så bliver det til en tur på floden. Vi kommer med en båd og der er blot 2 andre med udover os og guiden. Så jeg regner ud at der er 14,286 % chance for at blive nappet af en krokodille, hvis den skulle tage en fra vores båd. Vi sejler afsted og vores kaptajn/guide er en rar Aussiefætter der livligt fortæller om livet ved floden. Han siger vi bare skal spørge hvis vi vil vide noget. Han spotter hurtigt lidt fugleliv ved bredden og fortæller lidt og fuglene. Men DET HAR VI HØRT, vi vil se KROKODILLER. Så spotter han en lille slange i et træ og sejler helt tæt på så vi kan se den. 
Den ser sød ud og er ikke giftig. Den kan bide og vil sprøjte sin ufarlige gift i dig hvis den kan. Når den ikke har mere gift så vil den skide på dig så du stinker i flere timer efter. Det er i hvert fald hvad guiden fortæller.Han foræller pludselig at ”lige her” var der en 4,5 meter lang krokodille som de så på den sidste tur. Henriette rykker lidt tættere på midten af båden, selvom hun nok sad præcis i midten i forvejen. Vi sejler lidt videre og han spotter flere slanger. Vi ser vel i alt 6-8 stykker. Blandt andet 3 store Pythonslanger, hvor den største vel var 5-6 meter lange. Pludselig så vi de vildeste flagermus og det var så FRUIT-BATS. De er aktive meget af dagen og er de største jeg har set. De er vel som et stort marsvin med et vingefang på knap 1 meter. Han fortæller, at den koloni vi ser, er på 250.000 individer og at de ligger og flytter sig rundt mellem 3-4 forskellige lokaliteter for at undgå pythonslangerne som kan lugte dem. Slangerne kan lugte dem på flere kilometers afstand og de samler sig så i træerne og guffer løs af dem. Pludselig er der en krokodille. Han peger men vi kan ikke se noget. Så ser vi den, men den er meget lille og ser ikke spor farlig ud. Den er en meter og er kun 1-2 år gammel. De skal klare sig selv fra den dag de kommer ud af ægget. Vi ser et par slanger mere og så sejler han ind til bredden hvor der ligger en 2-3 meters hun krokodille. Den ser heller ikke specielt farlig ud, men det er den siger han. Fra 2 meters længde er de livsfarlige og angriber alt som er i vandet. Han fortæller at hvis den først angriber så får den dig også. De ligger på lur og pludselig skyder de op af vandet og sætter tænderne i dig. De største i denne flod er 5 meter og han fortæller at FAT ALBERT er den største, men at de ikke ser dem så meget i på denne årstid. Til gengæld er det den farligste årstid af alle, da de pga. det varme vand er meget kampklare og aggressive. Vi ser pludselig en masse små frøer og han fortæller at de er indført fra USA i 1935 og de er blevet en faunaforurening som er svær at komme til livs. De er giftige og har ingen fjender. De små nyudklækkede krokodiller kommer til at spise dem og dør af det. Jeg ved ikke rigtig om jeg syntes det er synd for disse krokodiller, for de er nogle sataner af rang. Vi ser også en anden flot og meget grøn frø - en White Lipped Treefrog - som er en mester i at gemme sig, men som guiden sagde
: ”This frog is a master of disguise, but it´s not doing well today”. Den sad SKRIGGRØN på en helt hvidbrun gren og man kunne næsten ikke undgå at se den. Jeg spurgte om det måske var en selvmordsfrø der var træt af at leve, og det var da en mulighed mente han. Turen var slut og vi kom tilbage i sikkerhed i bilen. Hjem til vores dejlige og krokodillefri pool til en velfortjent aftendukkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar