Vi har hele tiden drømt om, at vi skulle slutte Thailand af på Ko Lipe. Ifølge bøgerne skulle det være det flotteste, som Thailand har at byde på, og samtidig endnu ikke været spoleret af turisme. Ko Lipe ligger aller sydligst nærmest ved Malaysia. Problemet er så, at vi egentlig skal tilbage til Phuket, for herfra går vores fly først til Bangkok og videre til Singapore. Vi er dog alle enige om, at vi ikke orker at køre hele vejen tilbage til Phuket, så inden vi tager til Ko Lipe, skal vi ha´ en alternativ vej til Singapore. Silk Air har afgang fra Langkawi (ø i Malaysia – tæt på Ko Lipe) til Singapore. Den ta´r vi! Man bruger egentlig rigtig meget tid undervejs, på at finde ud af transport, hoteller etc. De sidste 14 dage har internetforbindelserne ikke været de bedste. Vi kan ikke komme på vores egen PC, så det er internetcafeer, hvor forbindelserne ikke er de bedste, som vi må ty til. Bedst som man så sidder og surfer rundt, så går skidtet ned. Det er så frustrerende. Det betyder også, at det er længe siden at vi har fået lagt vores dagbog ind på bloggen. Det er lidt komisk. Man vil gerne ha´ det uspolerede og det øde, og samtidig så skal der være trådløst kommunikation med resten verden – hallo!!
Ko Lipe er smuk. Det kan vi se allerede, da vi sejler ind mod land. Vi har sejlet 5 timer, så vi er virkelig langt væk nu. Det skulle egentlig kun ha´ været 3 timer, hvorfor vi kun havde lidt vand med og intet spiseligt - smart……Til gengæld viste de den samme film 3 gange, ”I´m a legend”, som absolut ikke er for børn og så synkroniseret! Så alle var glade, da vi var fremme. Dagen før havde vi ringet til et resort. ”Ja ja, kom bare, så finder vi ud af noget” sagde de. Så det gjorde vi. Fremme med al vores bagage, trætte og svedte troppede vi op i noget, der vist nok skulle være en reception. ”Nej, vi har ingenting ledigt” – øh hvad!! De var lidt flove, kunne godt huske at de havde sagt, at vi bare skulle komme, og fortalte ovenikøbet, at folk kommer til øen og kan så ikke få noget sted at overnatte, så de sover på stranden. Sikkert meget hyggeligt når man er 18 år, og rigtig backpacker! Nå nå vi tog det roligt – der er jo sikkert nok noget andet længere nede af stranden. Så Ole og Annika dragede afsted, mens Alberte og jeg blev og passede på bagagen. De vendte endnu mere svedte tilbage, uden et sted at sove. Alle de steder som de havde set, var af endnu ringere kvalitet, end det vi kom fra, og det ville vi nu helst undgå. Vi fik lovning på et telt, ok så skulle vi ikke sove på stranden, men vi forsøgte nu lige en gang til. På deres vej havde Annika & Ole mødt nogle, som anbefalede et hotel, som lå helt nede i den anden ende af stranden. Alberte og jeg drog afsted, og vi var heldige. Vi fik en fin og tæt bungalow. Det er længe siden, at vi har været så glade for at ha´ tag over hovedet. Efter at ha´ slæbt al bagage fra den ene ende af øen til den anden - det her er altså ikke ferie!!! - py ha så kunne man slappe af og nyde øen.
Der er virkelig noget at nyde. Ko Lipe er smuk. Stranden er det flotteste, jeg endnu har set. 30 meter ude starter korallerne. Tag en maske og snorkel ,og Nemo er lige foran dig. Der er også trompetfisk og mange andre fisk helt inde i strandkanten. Det er helt utroligt. Udover stranden er der en lille "by/gade” med små butikker. Her er der ikke tænkt meget i facader og fortove og den slags. Det hele er meget tilfældigt. Et par bambuspæle og en plade, så har man en lille butik. Her dufter af en blanding af thai mad, ged og røgelse. Her er musik og en meeeeget afslappet atmosfære. Efter 20 minutter er man på den anden side af øen til endnu en superlækker strand.
Vi har købt nogle fantastiske masker og snorkler, så det er en fornøjelse, at ligge i det helt klare vand og snorkle rundt og se koraller og fisk i alle tænkelige farver og figurer og så lige ude for stranden.
Her kan man ikke andet end at slappe af, så det gør vi. Vi har 5 overnatninger her og den ene dag, var vi stort set ikke uden for en dør. Vi har været så meget ude i solen, at vi bare har fået nok for en stund, så det var rigtig dejligt, at bure sig inde en hel dag med aircondition og bøger – man er vel nordboer. Nu da vi har så god tid, gør man det også helt uden dårlig samvittighed, over alt det sol og vand som bare får lov at passe sig selv. Vi er begyndt at forberede os til Australien, og glæder os så meget til at få et ”hjem” i form af mobilhome, hvor vi kan pakke ordentligt ud, og ikke mindst selv lave mad. Man bliver så træt, af at spise på restaurant flere gange om dagen. Det der med at køre i venstre side af vejen har vi endnu ikke vænnet os til. De sidste 14 dage har der slet ikke været nogen former for trafik på øerne andet end long tailbåde, så det bliver noget af en udfordring, at starte ud med at køre rundt med et hus i Melbourne, nå vi må tage det stille og roligt, så går det nok.
Nå så har vi set det med – eller det er måske bare første gang, vi ligger mærke til det. Alle tjenerne, eller de fleste af dem, tror vi nok, er ladyboys. Nogle har gjort meget ud af at ligne piger, og vi havde ikke opdaget det hvis ikke det var fordi, at den ene havde en overkrop på størrelse med Ole, men rød trutmund, lidt for meget blå eyeshadow og str. 45 i sko. Pigerne kigger og spørger, ”hvorfor gør de det”? Det er lidt svært at forklare, især når man ikke selv helt forstår det!!!!
Ko Lipe er smuk. Det kan vi se allerede, da vi sejler ind mod land. Vi har sejlet 5 timer, så vi er virkelig langt væk nu. Det skulle egentlig kun ha´ været 3 timer, hvorfor vi kun havde lidt vand med og intet spiseligt - smart……Til gengæld viste de den samme film 3 gange, ”I´m a legend”, som absolut ikke er for børn og så synkroniseret! Så alle var glade, da vi var fremme. Dagen før havde vi ringet til et resort. ”Ja ja, kom bare, så finder vi ud af noget” sagde de. Så det gjorde vi. Fremme med al vores bagage, trætte og svedte troppede vi op i noget, der vist nok skulle være en reception. ”Nej, vi har ingenting ledigt” – øh hvad!! De var lidt flove, kunne godt huske at de havde sagt, at vi bare skulle komme, og fortalte ovenikøbet, at folk kommer til øen og kan så ikke få noget sted at overnatte, så de sover på stranden. Sikkert meget hyggeligt når man er 18 år, og rigtig backpacker! Nå nå vi tog det roligt – der er jo sikkert nok noget andet længere nede af stranden. Så Ole og Annika dragede afsted, mens Alberte og jeg blev og passede på bagagen. De vendte endnu mere svedte tilbage, uden et sted at sove. Alle de steder som de havde set, var af endnu ringere kvalitet, end det vi kom fra, og det ville vi nu helst undgå. Vi fik lovning på et telt, ok så skulle vi ikke sove på stranden, men vi forsøgte nu lige en gang til. På deres vej havde Annika & Ole mødt nogle, som anbefalede et hotel, som lå helt nede i den anden ende af stranden. Alberte og jeg drog afsted, og vi var heldige. Vi fik en fin og tæt bungalow. Det er længe siden, at vi har været så glade for at ha´ tag over hovedet. Efter at ha´ slæbt al bagage fra den ene ende af øen til den anden - det her er altså ikke ferie!!! - py ha så kunne man slappe af og nyde øen.
Der er virkelig noget at nyde. Ko Lipe er smuk. Stranden er det flotteste, jeg endnu har set. 30 meter ude starter korallerne. Tag en maske og snorkel ,og Nemo er lige foran dig. Der er også trompetfisk og mange andre fisk helt inde i strandkanten. Det er helt utroligt. Udover stranden er der en lille "by/gade” med små butikker. Her er der ikke tænkt meget i facader og fortove og den slags. Det hele er meget tilfældigt. Et par bambuspæle og en plade, så har man en lille butik. Her dufter af en blanding af thai mad, ged og røgelse. Her er musik og en meeeeget afslappet atmosfære. Efter 20 minutter er man på den anden side af øen til endnu en superlækker strand.
Vi har købt nogle fantastiske masker og snorkler, så det er en fornøjelse, at ligge i det helt klare vand og snorkle rundt og se koraller og fisk i alle tænkelige farver og figurer og så lige ude for stranden.
Her kan man ikke andet end at slappe af, så det gør vi. Vi har 5 overnatninger her og den ene dag, var vi stort set ikke uden for en dør. Vi har været så meget ude i solen, at vi bare har fået nok for en stund, så det var rigtig dejligt, at bure sig inde en hel dag med aircondition og bøger – man er vel nordboer. Nu da vi har så god tid, gør man det også helt uden dårlig samvittighed, over alt det sol og vand som bare får lov at passe sig selv. Vi er begyndt at forberede os til Australien, og glæder os så meget til at få et ”hjem” i form af mobilhome, hvor vi kan pakke ordentligt ud, og ikke mindst selv lave mad. Man bliver så træt, af at spise på restaurant flere gange om dagen. Det der med at køre i venstre side af vejen har vi endnu ikke vænnet os til. De sidste 14 dage har der slet ikke været nogen former for trafik på øerne andet end long tailbåde, så det bliver noget af en udfordring, at starte ud med at køre rundt med et hus i Melbourne, nå vi må tage det stille og roligt, så går det nok.
Nå så har vi set det med – eller det er måske bare første gang, vi ligger mærke til det. Alle tjenerne, eller de fleste af dem, tror vi nok, er ladyboys. Nogle har gjort meget ud af at ligne piger, og vi havde ikke opdaget det hvis ikke det var fordi, at den ene havde en overkrop på størrelse med Ole, men rød trutmund, lidt for meget blå eyeshadow og str. 45 i sko. Pigerne kigger og spørger, ”hvorfor gør de det”? Det er lidt svært at forklare, især når man ikke selv helt forstår det!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar