16-19 februar - Langkawi.
Efter de mange overvejelser om hvordan vi skulle komme videre fra Koh Lipe til Singapore, var det rart endelig at være på vej. En longtailbåd sejlede os ud til en speedbåd der lå lidt ude fra stranden og vi havde selvfølgelig ikke flere Baht tilbage til at betale for denne lille longtail-tur. Jeg havde heldigvis nogle dollar og gav så skipperen 20 dollar, da jeg ikke havde mindre. Der var så nogle af de andre passagerer der blev helt rystede og sagde at vi ikke måtte give dem så meget for den lille tur. Så de betalte de 100 Baht for os som vi manglede. De sagde at hvis bådmændene fik så mange penge på en gang, så ville de ikke komme på arbejde igen foreløbig. Det var et argument jeg nemt kunne sætte mig ind i – Jeg havde nok også taget et par dage fri.
Turen mod Langkawi gik i højt tempo. Vi tilbagelagde de omkring 60 km på omkring 1 time. Da vi kom til Langkawi så vi en masse aber ved havneindløbet, der rendte rundt på klipperne langs vandet. Vi så også en flot fugl, der sandsynligvis var en peberfugl. Ikke Peberfuglen fra B&W, der lystrede navnet Erling, men en almindelig en med rigtigt næb og som ikke var næbbet. Øen ( som egentlig er en øgruppe med omkring 99 øer) så meget tillokkende ud. Flot, frodig, græn og med flotte strande og bjerge.
Vi kom igennem immigrationen ( det tog næsten lige så lang tid som sejlturen – typisk) og fik vores pas tilbage, som vi havde måttet aflevere til kaptajnen da vi forlod Thailand. Fat i en taxa og videre mod Resorten FRANGIPANI. 40 Malaysiske PENGUS fattigere så var vi fremme ved en stor flot resort der ligger lige ned til vandet. Vores værelse er kæmpestort og der er 2 fjernsyn. Her er DISNEY CHANNEL og ungerne så TV for første gang siden Bangkok. Det så ud til at de nød det. Jeg har nu ikke savnet TV endnu og heller ikke TekstTV ( sådan for alvor). Der er også et rigtigt skrivebord på værelset, så der er mulighed for at Dobbelt A, kan få lavet nogle lektier under ordentlige forhold. ANNIKA har stadig ikke rigtigt fattet at hun er nødt til at yde en indsats på dette område. Henriette mente jo ellers at hun havde fattet det – men hun er nok lidt Fattesvag på dette område.
Udsigten ud over vandet er fantastisk og nok det flotteste vi har set indtil videre. Der ligger øer spredt ud over havet, strandende ser indbydende ud og der er jungle og helt grønt på alle de øer vi kan se. Vandet og sandet er dog ikke så lækkert som på Koh Lipe og der er ingen koraller tæt på. Til gengæld slipper vi for larmen fra Longtailbådene her, for der er ikke nogen båden.
Swimmingpoolen er her til morgen (17.feb) blevet brugt af ungerne. Man kan vel nærmest sige misbrugt. De har været i vandet 3-4 timer i træk og de elsker åbenbart klorvand.
I dag (18.feb) har vi været ned og spise og vi laver lige nu lidt lektier og dagbog. Vi tager en taxa om time ind til en anden by på øen og tjekker om der skulle være noget vi med fordel kan købe her. Det virker som om tingene er ret så billige i Malaysia og jeg skal bruge en ny linse til kameraet. I går gik vi en lille tur ned i ”vores egen” by og fik gjort nogle ”kup”. Annika fik noget kamuflagetøj, et par sko, en taske og et par solbriller for omkring 200 kr. Jeg fik et par strop t-shirts til 17 kr stykket og Henriette fik lidt stof til sit lager. Jeg ved ikke om hun er i gang med at planlægge at åbne en forretning, når hun kommer hjem. Men det er i så fald en forretning med et bredt udvalg, for hun køber stort set alt som hun ser.
Resten af tiden her er gået med en jungletur i regnskoven, med en lokal guide. Turen levede ikke helt op til forventningerne, da vi ikke så særligt mange dyr.
Vi så dog nogle store aber og en enkelt Peberfugl samt en masse flotte sommerfugle. Der var også lidt giftige edderkopper og et dødt vildsvin.
Vi gik i 3-4 timer på små stier som man ikke ville havde fået øje på hvis man var på egen hånd. Guiden NOON fortalte en masse om planterne og det er ret imponerende hvor rigt livet er i sådan en regnskov. Der er giftige træer som man helst ikke skal røre ved og hvor man har brugt giften til at lave våben med dødelig virkning. Nogle af træernes harpiks er blevet brugt til at fange fugle med.
Harpiksen er ligesom lim og man smurte så ”lim” på grenene og fuglene sad så hjælpeløst fast indtil de blev plukket ned. Ganske smart koncept.
Nu er vi ved at være klar til at tage i lufthavnen og vi har fået billetter til Singapore kl 2040 og så må vi se hvad Singapore har at byde på.
Efter de mange overvejelser om hvordan vi skulle komme videre fra Koh Lipe til Singapore, var det rart endelig at være på vej. En longtailbåd sejlede os ud til en speedbåd der lå lidt ude fra stranden og vi havde selvfølgelig ikke flere Baht tilbage til at betale for denne lille longtail-tur. Jeg havde heldigvis nogle dollar og gav så skipperen 20 dollar, da jeg ikke havde mindre. Der var så nogle af de andre passagerer der blev helt rystede og sagde at vi ikke måtte give dem så meget for den lille tur. Så de betalte de 100 Baht for os som vi manglede. De sagde at hvis bådmændene fik så mange penge på en gang, så ville de ikke komme på arbejde igen foreløbig. Det var et argument jeg nemt kunne sætte mig ind i – Jeg havde nok også taget et par dage fri.
Turen mod Langkawi gik i højt tempo. Vi tilbagelagde de omkring 60 km på omkring 1 time. Da vi kom til Langkawi så vi en masse aber ved havneindløbet, der rendte rundt på klipperne langs vandet. Vi så også en flot fugl, der sandsynligvis var en peberfugl. Ikke Peberfuglen fra B&W, der lystrede navnet Erling, men en almindelig en med rigtigt næb og som ikke var næbbet. Øen ( som egentlig er en øgruppe med omkring 99 øer) så meget tillokkende ud. Flot, frodig, græn og med flotte strande og bjerge.
Vi kom igennem immigrationen ( det tog næsten lige så lang tid som sejlturen – typisk) og fik vores pas tilbage, som vi havde måttet aflevere til kaptajnen da vi forlod Thailand. Fat i en taxa og videre mod Resorten FRANGIPANI. 40 Malaysiske PENGUS fattigere så var vi fremme ved en stor flot resort der ligger lige ned til vandet. Vores værelse er kæmpestort og der er 2 fjernsyn. Her er DISNEY CHANNEL og ungerne så TV for første gang siden Bangkok. Det så ud til at de nød det. Jeg har nu ikke savnet TV endnu og heller ikke TekstTV ( sådan for alvor). Der er også et rigtigt skrivebord på værelset, så der er mulighed for at Dobbelt A, kan få lavet nogle lektier under ordentlige forhold. ANNIKA har stadig ikke rigtigt fattet at hun er nødt til at yde en indsats på dette område. Henriette mente jo ellers at hun havde fattet det – men hun er nok lidt Fattesvag på dette område.
Udsigten ud over vandet er fantastisk og nok det flotteste vi har set indtil videre. Der ligger øer spredt ud over havet, strandende ser indbydende ud og der er jungle og helt grønt på alle de øer vi kan se. Vandet og sandet er dog ikke så lækkert som på Koh Lipe og der er ingen koraller tæt på. Til gengæld slipper vi for larmen fra Longtailbådene her, for der er ikke nogen båden.
Swimmingpoolen er her til morgen (17.feb) blevet brugt af ungerne. Man kan vel nærmest sige misbrugt. De har været i vandet 3-4 timer i træk og de elsker åbenbart klorvand.
I dag (18.feb) har vi været ned og spise og vi laver lige nu lidt lektier og dagbog. Vi tager en taxa om time ind til en anden by på øen og tjekker om der skulle være noget vi med fordel kan købe her. Det virker som om tingene er ret så billige i Malaysia og jeg skal bruge en ny linse til kameraet. I går gik vi en lille tur ned i ”vores egen” by og fik gjort nogle ”kup”. Annika fik noget kamuflagetøj, et par sko, en taske og et par solbriller for omkring 200 kr. Jeg fik et par strop t-shirts til 17 kr stykket og Henriette fik lidt stof til sit lager. Jeg ved ikke om hun er i gang med at planlægge at åbne en forretning, når hun kommer hjem. Men det er i så fald en forretning med et bredt udvalg, for hun køber stort set alt som hun ser.
Resten af tiden her er gået med en jungletur i regnskoven, med en lokal guide. Turen levede ikke helt op til forventningerne, da vi ikke så særligt mange dyr.
Vi så dog nogle store aber og en enkelt Peberfugl samt en masse flotte sommerfugle. Der var også lidt giftige edderkopper og et dødt vildsvin.Vi gik i 3-4 timer på små stier som man ikke ville havde fået øje på hvis man var på egen hånd. Guiden NOON fortalte en masse om planterne og det er ret imponerende hvor rigt livet er i sådan en regnskov. Der er giftige træer som man helst ikke skal røre ved og hvor man har brugt giften til at lave våben med dødelig virkning. Nogle af træernes harpiks er blevet brugt til at fange fugle med.
Harpiksen er ligesom lim og man smurte så ”lim” på grenene og fuglene sad så hjælpeløst fast indtil de blev plukket ned. Ganske smart koncept.Nu er vi ved at være klar til at tage i lufthavnen og vi har fået billetter til Singapore kl 2040 og så må vi se hvad Singapore har at byde på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar