27. januar - 1. februar - Railay Beach

27. Jan-1.Feb – Railay Beach – Sand Sea Resort

Efter en fugtig og klam nat med en indlagt myggejagt midt på natten, så kom vores første rigtige badedag. Det var noget ungerne havde set frem til. Vi spiste morgenmad på YA-YA og tjekkede så ud og gik ned til SAND SEA RESORT og tjekkede ind. – ned på stranden bade, bade og bade. Først i havet så i poolen til sent på aftenen. Dobbelt A fandt en dansk pige som de badede med og de var ikke til at rive op af poolen om aftenen. Hjem i vores SWEET COTTAGE og hygge og slappe af og mens ungerne læste, lavede lektier og spillede med Henri, ja så faldt jeg i søvn. GODNAT:

28. Januar – Railay Beach – Sand Sea Resort.

Endnu en afslapper dag, dog med den lille undtagelse at lille A, ikke rigtig kunne fatte at hun er nødt til at lave en arbejdsindsats med lektier og dagbog før hun kan slappe af og nyde livet. Det holdt ret hårdt at få hende til at forstå det, men Henriette mener at hun fattede pointen. Jeg har lige spurgt Lille A om hun har forstået det og hun nikker. Jeg tvivler dog en anelse på at den fes ind, men det hører vi nok om senere.
Vi var dog lige et smut ude på de vilde våger og lejede et par havkanoer i et par timer. Det er en fabelagtig kulisse at sejle rundt i kalkstensklipper rejser sig lodret op som stalagmitter, eller er det stalagkitter, i en drypstenshule. De er blot flere hundrede meter høje og klippestykker hænger nærmest som ned som istapper fra en tagrende. Vi sejlede gennem en grotte og kom ud på den anden side. Der skulle lidt overtalelse til, men efterfølgende syntes alle at det var ret så fedt. Faktisk så fedt at Store A og jeg tog en tur mere gennem grotten. Undervejs sejlede vi ind på en hyggelig strand og fik en lille forfriskning og en dukkert. Så var det tilbage til poolen og slappe af resten af dagen. Det var dog lidt overskyet så vi har ikke fået meget farve i dag, men mon ikke vi når det. Der er trods alt stadig 165 dage til vi skal hjem, Et kedeligt faktum åbenbarede os for os i dag : Det er et alkoholfrit hotel vi bor på, da de simpelthen er MUUUHslimer her og ikke Nudister som de tidligere steder vi har været.
Henriette var nede og forlænge vores ophold her med et par dage og vi valgte at blive i en af luksushytterne i stedet for at spare lidt og tage en ældre og slidt hytte, som vi ikke kunne se på forhånd. Ingen grund til at spolere noget for at spare et par tusinde. Vi har talt lidt med en morfar til den pige som Dobbelt A mødte i går. Han anbefalede at vi tog en tur ud på Chicken Island og snorklede lidt. Der skulle være ret fedt, så det kan være vi gør det i morgen. Det koster vist 350 baht pr.person at blive sejlet derud.

Nu er vi ved at gøre klar til aftenshowet og vi regner med at gå ned i ”downtown Railay” og få lidt let at spise.

29. Januar – Intet bliver som planlagt.

I dag var det jo meningen at vi skulle til Chicken Island og snorkle og bade i en halv dag. Men det blev lidt anderledes, da vi ikke rigtig var ”in the mood” . Så vi startede blødt ud med lidt strandbaderi og da det var for kedeligt hoppede vi i poolen et stykke tid indtil jeg syntes der skulle ske lidt. Jeg havde læst at der skulle være en sti til Ao Nang. På denne sti skulle der være vilde aber. Vi gik den vej vi troede det var men det så forkert ud, så vi spurgte de lokale. Der var ingen sti til Ao Nang. Øv. Men de lokale sagde at der sikkert var aber hvis vi gik den anden vej. Det var over mod den strand vi havde været ovre ved da vi sejlede i kano. Det så sort ud mht. aber syntes jeg, da stien lå lige op ad et bungalow-kompleks. Men pludselig var de der – en hel lille abefamilie på 10 individer. Nogle af dem var ret små. De kom helt tæt på og man kunne fodre dem med hånden. Vi filmede dem lidt og gik så videre mod stranden. Langs med stien var der nogle flotte kalkstensgrotter med vilde stalakitter og endnu vildere stalagmitter. På stranden købte vi lidt bananer så vi kunne fodre aberne på tilbagevejen, hvis de stadig skulle være der. Det var de og de spottede hurtigt at Dobbelt A havde bananer i hånden. Alberte blev hurtigt omringet af 5-6 aber og hun følte sig så truet at hun ikke brød sig om det. Jeg ved ikke om aberne har sagt ” slip bananen eller vi angriber” men hun valgte i hvertfald at smide bananen på jorden og slap på den måde i sikkerhed bag Henriette. Aberne koncentrerede sig nu om Annika som havde 2 bananer, og hun viste sig at være en hårdere nød at knække. Hun rakte den ene banan frem til en af aberne og den kom frem og tog den, men i samme øjeblik den havde fat i den første, rev den hurtigt ud efter den anden og fik vristet den fra hende. Så kom dens kumpaner flyvende og nappede bananen og flygtede op i træet. Her sad de i ro og mag og skrællede deres bytte og nød frugten af deres hårde arbejde. Meget søde aber og utroligt nærgående. Dobbelt A kan ikke helt forstå at de er vilde og altså helt frie. De bliver ved at fable om at det er nogen der har sat dem ud for at tjene penge på det. Men det er det ikke for hotellerne syntes de er en plage og jager dem væk eller slår dem ihjel hvis de kan slippe af med det.

30. Januar – planlægning af videre forløb.

I dag har jeg brugt lidt tid på at planlægge de næste 10 dages forløb. Vi skal videre til vores ø-hop som starter ved Koh Sokorn og der har jeg fundet ud af at vi tager til Koh Lanta først og bliver et par dage. Herfra tror jeg vi vælger at blive hentet af ø-hop firmaet og så lader vi dem stå for transferen til Koh Sukorn. Så er den i vinkel. Men vi kommer jo ret langt sydpå i Thailand og skal ifølge planen flyve til Singapore fra Phuket, men det er ikke så praktisk da vi gerne vil til koh lipe som afslutning på Thailand. Koh lipe ligger langt fra Phuket og der vil være en del transfer tid. Vi overvejer lige hvordan vi takler dette problem og pt. Kan en løsning blive at vi dropper vores flybillet fra Phuket-Bangkok og i stedet selv køber en anden billet fra Krabi direkte til Singapore. Jeg tror prisen for os alle er 1850 i alt. Vi sparer dermed en del transfer og en del flyvetid., da Phuket-Singapore har en mellemlanding i Bangkok.

Men lad os nu se – vi troede jo også at vi skulle til Koh Tao og endte i stedet på Railay Beach. Og vi skulle egentlig havde været videre til Koh Lanta i morgen, men vi bliver her på Railay en dag mere. Det er dejligt at man kan gøre som man vil, men kan også være lidt stressende.

31. januar – Min faders Fødselsdag – Huset på Søvej blev lejet ud.

I dag skete der lige nøjagtig ingenting – og Thailand er et dejligt sted at lave ingenting. Lidt skete der dog. Dobbelt A har taget en kattekilling og dens mors ind i vores familie og det viser sig så pludselig at killingen kun har et øje. Jeg, doktor Dyregod, konstaterer dog at der blot er tale om en øjenbetændelse , og jeg har selvfølgelig Doktor Larsens ( Jørgen Larsens) apotek med hjemmefra. Jeg ordinerer 2 dråber amfenikol til katteøjet og lover så at den vil være rask næste dag. Alle er glade, men nogen tvivler dog på at det holder stik. Men husk dette : Man skal aldrig ALDRIG undervurdere doktor Larsens medicin,……….. Læs videre i morgen.I går fik vi en SMS fra min mor og far. Det skrev at vores hus var lejet ud. Vi blev lidt rundforvirrede og syntes det var synd for dem at de skulle stå med det kæmpe arbejde med nedpakning, flytning af dyrene osv. Så Henriette rigede til dem for at høre om de hellere ville have at vi skulle aflyse lejeaftalen. Men de havde allerede pakket ned og fået tingene opmagasineret. De er fantastiske.

1. februar – Vi flytter fra Railay Beach til Bamboo Bay på Koh Lanta.

Vi flyttede i dag fra Railay Beach til Koh Lanta, hvor jeg havde fundet et lille sted helt ned syd på øen. Vi skulle med en færge kl 1030, som kommer forbi stranden og henter folk op. Vi blev sejlet ud til færgen i longtail båd. Færgen var godt fyldt, den lignede nærmest et tog fra indien. Et tog med plads til 100, men som havde taget 500 om bord. Det gik alligevel, da de havde rigtig dejligt kolde øl ombord. Dobbelt A fik en siddeplads og kunne hygge sig med deres Nintendo’s. Vi sejlede i et par timer og kom så frem til Hovedbyen SALADEN. Her blev vi hentet af Bamboo Bay Resort’s altmuligmand. Han kom i en pick-up truck som havde plads til 5 personer. Vi var dog 10 der skulle med, så der var et lille problem. Vi klarede det med at der kunne sidde 5 stk. på ladet og de 3 af dem blev Dobbelt A og mig og de 2 sidste var 2 franske frøer hvoraf den ene kunne tale et noget gebrokkent engelsk.. Dronningen af søvej kom til at sidde ved siden af chaufføren og sad vist rimeligt godt. V i andre …….. ?. Undervejs så henri nogle aber der havde raseret en skraldespand og vi så også en elefant der stod i sin natskjorte. De sidte 3 km, frem til Bamboo, var på en elendig grusvej og det er efter sigende derfor, at der ikke kommer så mange mennesker til de bedste strande som ligger hernede på den sydlige spids af øen. Bamboo Bay Resort er en superhyggeligt sted til at lave ingenting, værelset er rumeligt men gammelt. Der er AirCon og senge og det er så det. Til gengæld er der en fed terrase med havudsigt og en ekstrem hyggelig restaurant lige ud til vandet. Lige da vi var ankommet kom der en abe og hilste på os. Det var en anden slags abe end de andre vi har set. Den var helt sort og med lang hale og hvide markeringer i ansigtet, flot abe og meget mere sky end de andre ”halvtamme” som vi har set. Der er en nationalpark lige bag resortet, og der er nok mange flere derinde.