1-4 Februar 2008 - Fra Railay til Koh Lanta – Bamboo-Bay-Resort.
(Fra Albertes dagbog.)
Da vi vågnede skulle vi med en færge kl 10:30. Vi satte os på stranden( Railay Beach) og ventede, men den var en halv time forsinket. Vi sejlede med en lille båd ud til den store færge. Den var propfyldt. Mig og Annika satte os nedenunder og spillede Nintendo DS. Sejlturen tog omkring 3 timer. Endelig kom vi frem og blev hentet af en bil der kun havde plads til 5 personer – men der var 10 der skulle med. Så Annika, min far og mig blev smidt om på ladet, sammen med 2 franskmænd. Vi begyndte at køre men chaufføren stoppede hele tiden for at køne noget. Da vi næsten var fremme var der en rigtig dårlig vej. Den var bumped-meget bumped. Nå men endelig var vi der. Det var superhyggeligt. Vi fik et værelse med havudsigt og terrasse. Det var små hytter. Vi fandt ud af at vi boede ved siden af nogle danskere. Det var sjovt. Vi gik ned og spiste, der var meget thaimad. Maden var god og da vi kom op havde vi fundet ud af at der var mange danskere. Det var fordi det var en dansker der ejede stedet.
Efter en slapperdag var det eftermiddag og vi havde bestemt os for at gå en tur. Vi havde hørt at der lå et vandfald. For at komme frem skulle man gå igennem en jungle. Vi gik afsted, vejen var så støvet at når man tog et skridt så var der støvet i et minut. Vi begyndte at gå ind i junglen, man kunne se der havde været elefanter. Der var elefantlort over det hele. Aberne sprang rundt oppe i træerne. Min mor var bange for om vi skulle blive bidt af en slange. Vi kalder hende Bubber – hi hi. Vandet i vandløbet løbe med os – så vi havde nok valgt den forkerte vej. Så vi gik tilbage mod Bamboo Bay. Da vi kom hjem var vi helt svedte så vi satte os ned på en bar der hørte til hotellet og var udendørs. Lige pludselig begyndte det at dryppe, så vi blev glade, men så gik det amok og det styrtede ned. Så vi gik op på værelset og så sov jeg.
3. februar. Dykkertur.
Vi stod tidligt op fordi vi skulle på dykkertur i dag. Vi blev hentet i en minibus. Vi troede at vi var de eneste der skulle med, men pludselig sad vi på skødet af hinanden. Endelig kom vi frem til dykkerbutikken. Vi fik en taske hvor alle vores ting var i. Vi prøvede dem af derinde. Så sejlede vi mod Koh Ha og vi fik morgenmad undervejs. Eftermorgenmaden kom en thai-dame hen og fortalte os at hun skulle være vores instruktør. Hun fortalte os hvordan vi kunne snakke under vandet ved hjælp af tegn og om nogle andre ting. Hun var rigtig sød. Vi gik ned og så udstyret, det var sjovt. Hun fortalte os hvad vi skulle øve os i :
At finde balancen i vandet
At finde regulatoren hvis vi tabte den
At rengøre masken under vand
At få luft fra sin makker ved hjælp af ekstra regulatoren.
Mens vi tog udstyr på hoppede Annika og min mor i vandet for at snorkle. Mor blev bange – endnu et tegn på Bubber.
Jeg fik udstyret på nede i vandet for det vejede over 20 kg. Da mig og far hoppede i begyndte Annika at græde, hun blev bange for om der skete noget med os. Det var meget ubehageligt at trække vejret gennem regulatoren. Vi svømmede ind hvor vi kunne bunde og her øvede vi øvelserne. Det var svært at finde balancen, men kanonsjovt. Hun spurgte om vi skulle svømme lidt ud og pludselig var jeg på 9 meters vand. Lidt underligt. Vi så blå søstjerner der var 40 cm brede. Vi så en blå og lilla box-fisk, de var helt firkantede. Der var en stime baby-snappere der sad i min fars hår – hele det første dyk – det var sjovt. Vi så også en sommerfuglefidk. NEMO var lille og sød.
Vi stod tidligt op fordi vi skulle på dykkertur i dag. Vi blev hentet i en minibus. Vi troede at vi var de eneste der skulle med, men pludselig sad vi på skødet af hinanden. Endelig kom vi frem til dykkerbutikken. Vi fik en taske hvor alle vores ting var i. Vi prøvede dem af derinde. Så sejlede vi mod Koh Ha og vi fik morgenmad undervejs. Eftermorgenmaden kom en thai-dame hen og fortalte os at hun skulle være vores instruktør. Hun fortalte os hvordan vi kunne snakke under vandet ved hjælp af tegn og om nogle andre ting. Hun var rigtig sød. Vi gik ned og så udstyret, det var sjovt. Hun fortalte os hvad vi skulle øve os i :
At finde balancen i vandet
At finde regulatoren hvis vi tabte den
At rengøre masken under vand
At få luft fra sin makker ved hjælp af ekstra regulatoren.
Mens vi tog udstyr på hoppede Annika og min mor i vandet for at snorkle. Mor blev bange – endnu et tegn på Bubber.
Jeg fik udstyret på nede i vandet for det vejede over 20 kg. Da mig og far hoppede i begyndte Annika at græde, hun blev bange for om der skete noget med os. Det var meget ubehageligt at trække vejret gennem regulatoren. Vi svømmede ind hvor vi kunne bunde og her øvede vi øvelserne. Det var svært at finde balancen, men kanonsjovt. Hun spurgte om vi skulle svømme lidt ud og pludselig var jeg på 9 meters vand. Lidt underligt. Vi så blå søstjerner der var 40 cm brede. Vi så en blå og lilla box-fisk, de var helt firkantede. Der var en stime baby-snappere der sad i min fars hår – hele det første dyk – det var sjovt. Vi så også en sommerfuglefidk. NEMO var lille og sød.

Trompetfiskene var grå. Tigerfiskene var der flest af – de var stribede. Der var også en løvefisk. På andet dyk så jeg lige pludselig en Muræne, den var 2 meter. Men da vi kom tættere på så hun den også. Vi svømmede lige så stille væk. Jeg var meget mere afslappet denne gang. Vi så nogenlunde de samme fisk som på første dyk. Vi gik op på baden og sejlede hjemaf. Vores instruktør blev ringet op af nogle der havde set en HVALHAJ der var 15 meter lang. Alle gik helt amok og kiggede efter den, men uden held. Da vi kom tilbage til dykkerbutikken, købte vi en maske hver, de var gode. Så kom vi hjem til Bamboo-Bay og lavede ikke mere den dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar