Vi er rimelig enige om at vi ikke skal ha´ rumskibet, med ind i Sydney, så vi har fundet en campingplads, der ligger lidt nord for Manly. Fra Manly Beach tager vi en færge ind til Sydney. Efter kort tid, dukker de første skyskrabere frem i horisonten, vi sidder spændt og venter, og pludselig ser vi det. Opera huset. Det ligner det man har set tusinde gange på film og billeder. Ja, hvad skulle det ellers ligne? Det er bare underligt, at det er her lige foran os. Det ser flot ud, og man bliver stolt over, at det er en dansker der har tegnet det. Så dukker også Harbour Bridge op. Ole tager en del billeder og vi ankommer til Circular Quay som er havnen som ligger mellem Harbour Bridge og Opera huset. Det er skønt vejr. Solen skinner, men her er ikke for varmt. Vi kunne ikke ha´ valgt en bedre dag til at besøge byen. Det er også som om, at vi efter 37 dage i regnskov, jungle, floder, strande, bjerge, naturparker, campingpladser og små flækker bare trænger til en storby, med lidt forretninger, cafeer og lidt liv. Så efter at ha´ fundet et hotel til de sidste tre dage i Australien, så dasker vi lidt rundt. Vi går en tur op på Habour Bridge. Man kan komme helt op og gå på det øverste på broen. Men man skal være 10 år, så det må vi ha´ tilgode. Derefter går vi op i Skytower. Et tårn med en restaurant, bar og udsigtsplatour. Ifølge Lonely Planet drejer tårnet rundt, det kan vi nu ikke se at det gør, og da Lonely Planet tidligere har snydt os, ved jeg ikke rigtig om vi skal tro på den eller vores øjne.
Vi sejler hjem igen og ser denne gang Harbour Bridge og Operahuset med lys på, hvilket Ole lige må ta´ ”lidt” billeder af.
Så er rumskibet afleveret. Vi har kørt ca. 5.500 km. Det lyder af meget og det føles som meget. Men når man ser på landkortet, har vi kun set en lille bitte del af Australien. Det er ok. Vi har med undtagelse af Ayrs Rock set alt det vi havde planlagt og meget mere. Vi har oplevet en masse, også selvom om vejret ikke altid var på vores side, så har vi haft nogle fantastiske oplevelser.
Vi har nogle skønne dage i Sydney. Tager en sightsseeing bus rundt i byen. Vi har aftalt at vi skal ha´ sushie, og det får vi flere gange. Pigerne er blevet helt glad for det. Vi er inde i operahuset og høre en koncert, Der hedder Digeridoo meets the orchester. Et stort symphoni orkester som får besøg af en aboriginalen. Meget symbolsk for hvad der skete da den hvide mand mødte de indfødte. Der var et orkester på ca. 40 og én aboriginal. Så det var lidt svært at høre digiridooen når alle de andre instrumenter spillede, men ellers en flot koncert. Huset er flot indvendig også, og mon ikke arkitekten i København har været i Sydney en gang eller to. Vi synes i hvert fald der var flere ligheder. Vi går på museum, Hide Barracks Mueseum, hvor de første fanger fra england har boet. Spændende museum. Ellers dasker vi rundt i the rocks (den gamle bydel) og botanisk have. Her skal pigerne lige spille violin, på nogle grene de har fundet, efter inspiration fra operahuset. Pludselig smider Alberte sin pind. ”ahh der sidder en edderkop” siger hun. Vi kigger efter, og ganske rigtig der sidder en. Ikke en almindelig edderkop. Nej, en stor fed en med hår på benene. Nå ,så nåede vi også at møde en sådan inden vi forlader landet. Vi tager også en båd langs kysten, ud til Watsonbay. Her ligger nogle skønne huse. Huspriserne er eksploderet her, ligesom i andre storbyer, og her er huse til 100 millioner kr. Vi ser nu flere små sommerhuse, som vi godt kunne tænke os, men det er nu nok lidt for langt væk.
Sara, vores nabo, som har været i Sydney og læse i tre måneder, havde vi håbet var i byen, men hun er taget til Cairns, så hende får vi desværre ikke sagt hej til.
Alle der hører at vi er danskere siger, ”Ohh Mary Donaldson” Vi siger ” Oh yes she is our princess”. Det medfører bl.a. rabat i en taxa – vi må huske at takke Mary når vi kommer hjem.
I bussen møder vi et par som er fra Seattle. Da manden hører vi er fra Danmark, så får vi en længere snak. Han hedder Thompson og hans bedstefar, som var dansker, emigrede til USA. Da han hørte, at vi også skal til Seattle, sagde han ”kom og bo hos os, vi har et guesthouse, så skal vi nok hjælpe jer med at planlægge jeres rejse ned langs kysten.” De sagde i øvrigt at USA er utoligt billigt (selvfølgelig pga. den lave dollarkurs som nu er nede i 4,80). Det glæder vi os til efter Australien, hvor alting er dyrt. Bortset fra priserne er Australien på mange måder et skønt land og vi vil savne det.
Vi sejler hjem igen og ser denne gang Harbour Bridge og Operahuset med lys på, hvilket Ole lige må ta´ ”lidt” billeder af.
Så er rumskibet afleveret. Vi har kørt ca. 5.500 km. Det lyder af meget og det føles som meget. Men når man ser på landkortet, har vi kun set en lille bitte del af Australien. Det er ok. Vi har med undtagelse af Ayrs Rock set alt det vi havde planlagt og meget mere. Vi har oplevet en masse, også selvom om vejret ikke altid var på vores side, så har vi haft nogle fantastiske oplevelser.
Vi har nogle skønne dage i Sydney. Tager en sightsseeing bus rundt i byen. Vi har aftalt at vi skal ha´ sushie, og det får vi flere gange. Pigerne er blevet helt glad for det. Vi er inde i operahuset og høre en koncert, Der hedder Digeridoo meets the orchester. Et stort symphoni orkester som får besøg af en aboriginalen. Meget symbolsk for hvad der skete da den hvide mand mødte de indfødte. Der var et orkester på ca. 40 og én aboriginal. Så det var lidt svært at høre digiridooen når alle de andre instrumenter spillede, men ellers en flot koncert. Huset er flot indvendig også, og mon ikke arkitekten i København har været i Sydney en gang eller to. Vi synes i hvert fald der var flere ligheder. Vi går på museum, Hide Barracks Mueseum, hvor de første fanger fra england har boet. Spændende museum. Ellers dasker vi rundt i the rocks (den gamle bydel) og botanisk have. Her skal pigerne lige spille violin, på nogle grene de har fundet, efter inspiration fra operahuset. Pludselig smider Alberte sin pind. ”ahh der sidder en edderkop” siger hun. Vi kigger efter, og ganske rigtig der sidder en. Ikke en almindelig edderkop. Nej, en stor fed en med hår på benene. Nå ,så nåede vi også at møde en sådan inden vi forlader landet. Vi tager også en båd langs kysten, ud til Watsonbay. Her ligger nogle skønne huse. Huspriserne er eksploderet her, ligesom i andre storbyer, og her er huse til 100 millioner kr. Vi ser nu flere små sommerhuse, som vi godt kunne tænke os, men det er nu nok lidt for langt væk.
Sara, vores nabo, som har været i Sydney og læse i tre måneder, havde vi håbet var i byen, men hun er taget til Cairns, så hende får vi desværre ikke sagt hej til.
Alle der hører at vi er danskere siger, ”Ohh Mary Donaldson” Vi siger ” Oh yes she is our princess”. Det medfører bl.a. rabat i en taxa – vi må huske at takke Mary når vi kommer hjem.
I bussen møder vi et par som er fra Seattle. Da manden hører vi er fra Danmark, så får vi en længere snak. Han hedder Thompson og hans bedstefar, som var dansker, emigrede til USA. Da han hørte, at vi også skal til Seattle, sagde han ”kom og bo hos os, vi har et guesthouse, så skal vi nok hjælpe jer med at planlægge jeres rejse ned langs kysten.” De sagde i øvrigt at USA er utoligt billigt (selvfølgelig pga. den lave dollarkurs som nu er nede i 4,80). Det glæder vi os til efter Australien, hvor alting er dyrt. Bortset fra priserne er Australien på mange måder et skønt land og vi vil savne det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar