Lady Elliot - 23.- 24. marts

Vi har nu krydset Stenbukkens vendekreds.

Idag skulle vi møde i lufthavnen kl 0800 og op kl. l…, vi skulle til Lady Elliot Island

Vi kom med taxa ud til den lille lufthavn og skulle med et lille propelfly med plads til 10 personer. Der var lidt nerver på, det er ligesom lidt tættere på når det er så lille et fly. Vi fik en flot indflyvning over øen og piloten tog lige en rundtur så vi kunnese den ordentligt. Lady Elliot er atollignende ligesom Aitutaki og der er en beskyttet lagune med koraller. Efter landingen fik vi lidt introduktion til øen og lagunen skulle snorkles omkring højvande og det var nu så det var bare om at komme i gang. Ved lavvande kan man ikke svømme over korallerne. Det eneste farlige på øen var nogle farlige muslinger og stonefish – ellers ingen farlige dyr men derimod. Revhajer, mantarays op til 5 meters vingefang og turtles og alverdens andre fisk.

Fødder og masker klar og i vandet inden lavvandet trådte ind – Turtles i første hug. Alberte og mig. Øv de andre skal også se den. Vi prøver ihærdigt at finde skildpadden igen men ser kun masser af flotte forskellige fisk vi aldrig har set før. Der er et utroligt liv omkring korallerne. Der var en italiensk pige med i flyet og pludselig vælter hun op af vandet og ser skrækslagen ud. Hun kommer flyvernde op af vandet og ser ud som om hun har set en haj. Og det har hun. Mig og alberte flyver derned og spørger hvad der er sket og hun forklarer om en haj hun lige har set der var 1,50 meter. Jeg forklarer hende at det er en revhaj og at de ikke er farlige. Men er de det? Vi kigger efter hajer de næste par gange vi snorkler men ser ingen. Øv.

Videre til frokost og over til den anden side af øen som ligger ubeskyttet ud mod det store hav. Vi prøver at snorkle men der er så meget strøm så vi dropper det og nyder det sidste sol. Ungerne bader med henri i poolen der er på øen og jeg tager en morfar og spiser aftensmad og går tidligt i seng

Op tidligt næste dag for at ramme højvandet og få mest ud af det. Jeg går en morgentur og ser hatchlings spor. Spor efter små skildpadder der er kravlet ned til vandet fra deres rede.

Lækker morgenmad sbuffet og ned og snorkle – pigerne henter gearet og inden de kommer tilbage har jeg spottet en skildpadde. De kommer slentrende hen ad stranden og jeg råber de skal løbe: Løøøb – alle kommer i vandet og ser en sød turtle som vi nyder i 5 nminutter inden den svømmer væk.

Der kommer flere i løbet af dagen og til sidst er vi mætte og svømmer ikke efter dem når vi ser dem. Vi tænker tit på de små skildpaddeunger vi hjalp ud i havet og tænker på at de stadig svømmer for at nå ud til EAC eastern australian current 4 dage uden mad hvor mange er overlevet. Vi håber og tror alle stadig er i live.

Hjem med minifly og denne gang med 2 propeller lige ud for os. Jeg havde det ikke helt godt med denne tur: ”kommer propellerne flyvende ind gennem ruden” – ”falder piloten død om skal jeg overtage styringen” tankerne er mange men turen er flot- man føler mere man flyver når det er et lille fly. Landingen føltes som om vi hang stille i luften. Henri havde spottet min abspændthed og spurgte mig om jeg var nervøs under turen, hvilket jeg selvfølgelig benægtede. Hjem til vores Camper og alle var trætte, men ungerne kunne lige magte 1,5 time i poolen. Utroligt.

Fantastisk ø som havde været endnu mere fantastisk hvis der havde været lidt mindre vind og strøm. Eneste minus er at der er for mange mennesker der ikke har respekt for korallerne og bare træder på dem.

Der gives information ved ankomst til øen, men 50 % hører ikke efter, 25 % forstår ikke sproget og halvdelen af resten er revnende ligeglade. Det er sørgeligt – men sandt.